Tristhed og udmatttet

brevkassespørgsmål

Tristhed og udmatttet

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 måneder 1 uge siden

Hej Jeg er en 15 årig pige der i et par år har haft det svært, især efter min forældres skilsmisse, men her på det seneste er det blevet MEGET være. Jeg hader og spise og føler mig klam når jeg spiser. Jeg kan ikke lide at spise foran andre, især ikke mine klassekommarater. Nogen gange er det også svært foran venner og familie. Min far og hans kæreste har også nogle gange dømt mig for hvor meget jeg spiser. Jeg føler mig skammet over at spise, fordi jeg føler mig tyk. Jeg har også taget på her før julen, men det også der omkring jeg har haft det værst. Jeg græder voldsomt, fordi jeg holder følelserne inde også lige pludselig bryder jeg sammen og græder hver dag i en hel uge. Jeg ligger i min seng hele dagen og har ikke løst til at gå væk fra den, hvis jeg står op fra den er det for at gå på toilettet eller prøve at spise noget. Jeg har dårlige tanker om mig selv hele tiden og ting jeg har løst til at gøre. Nogen gange snakker jeg næsten ikke hele dagen og holder alle på afstand fra mig, fordi alt og alle irretere mig. Jeg mistet tre venner i 2023, fordi at alle bare har forrådt mig og det har bare ikke hjulpet overhovedet på mit humør. Jeg føler mig som tredje hjul når jeg er sammen med en af min forældre og deres kærste, fordi kæresten næsten altid bliver valgt først… Jeg har selvskader meget uden det tydeligt, men det bliver nødt til at stoppe. Det har skal til at stoppe nu, fordi jeg har været ved også at tage stoffer osv flere gange, men har stoppet mig selv, fordi jeg vidste det vil gå galt. Jeg drikker kun nogen gange, fordi når jeg gør drikker jeg så meget at keg ikke kan huske eller føle, noget. Det nemelig der jeg har det bedst når alt står stille og der ingen føelser eller tanker mere. Jeg føler mig totalt ensom og det kun min mor jeg har snakket med det om og hun synes keg skal have en phykolog. Jeg vil gerne have hjælp men jeg har ikke overskud til det. Jeg tror jeg har depression ligesom min far havde en overgang og det mener begge min forældre også, men nu har de ligesom bare lagt det bag om sig. Hvad er det der er galt med mig. Er der andre der har de samme problemer? Tak fordi i vil læse det her!.

Svar: 

Hej du,

Hvor er jeg glad for at du skriver, for det er da godt nok nogle svære ting du har oplevet de sidste år!

Først og fremmest vil jeg sige, at det er helt normalt at føle sig påvirket af ens forældres skilsmisse, og det kan være en meget svær tid. Nogle gange er der ingen vej udenom en skilsmisse, men det ændrer ikke på at det skaber en stor forandring i dit liv, som du ikke selv har bedt om. Faktisk kan det være ekstra svært når man er teenager, både fordi, at alle de teenage-forandringer man gennemgår, betyder at man har særligt brug for ro og tryghed hjemme, og fordi man samtidig er så selvstændig, at ens forældre måske kan komme til at overse at man stadig har meget brug for deres opmærksomhed. Så det er fuldstændigt forståeligt, at det har påvirket dig. Hvis du har lyst til at læse lidt mere om alt det med skilsmisse, er der en artikel med nogle rigtig gode råd her: https://mindhelper.dk/familie/7-gode-raad-skilte-foraeldre/ 

Når du ellers beskriver hvordan du har det for tiden, er jeg helt enig med dig i, at du har brug for hjælp og det er virkelig godt at du allerede har talt med din mor om det. At du samtidig er begyndt at drikke dig meget fuld, at få det svært med at spise og at selvskade, får mig til at tænke, at det er vigtigt at du får hjælp snart, så du kan få vendt den negative udvikling. Jeg er ked af at du oplever at dine forældre har glemt dine problemer lidt, og jeg kan virkelig godt forstå at det er svært at finde overskud til selv at opsøge hjælp. Men jeg synes det er vigtigt, så jeg vil gerne komme med 4 helt konkrete forslag til hvordan du kan gøre, så det måske virker mere overskueligt:

1. Tal med din mor igen. Hvis det er svært, kan du vise din mor det du har skrevet til os. Du behøver ikke fortælle hende at du har skrevet til os hvis du ikke har lyst, så kan du bare sige at du har skrevet det til hende for bedre at forklare. På den måde bliver det simpelt. Hvis du er ok med det, kan du også fortælle hende at du har skrevet til os, og vise hende mine råd til hvor I kan få hjælp. Ud fra det du skriver, tænker jeg at dine forældre måske ikke helt har forstået hvor svært det er at være dig for tiden, og det er vigtigt at de bliver opmærksomme på det. For selvom det måske ikke føles sådan, tror jeg rigtig gerne dine forældre vil hjælpe dig, især fordi I allerede har talt om det tidligere. 

2. Tal med en anden voksen om det. Hvis det er svært at tale med dine forældre, kan du også tage fat i en anden voksen du stoler på, det kunne f.eks. være din klasselærer, en fra din familie eller din nabo. De vil helt sikkert gerne hjælpe dig til at tale med dine forældre om det eller med at opsøge hjælp. Her kan du også vælge at vise dem det du har skrevet, hvis det er lettere.

3. Tal med din læge. Vi tænker måske mest på lægen som den der hjælper når vores krop fejler noget, men de er faktisk rigtig gode til at hjælpe med problemer som dem du har, og de kender alle de forskellige hjælpetilbud du kan få. Du kan selv bestemme om du vil have dine forældre med, for når man er 15 år, må man godt selv bestille tid og gå til lægen uden sine forældre. Men det vil måske være rart for dig at have din mor eller far med, så du kan også bede din mor eller far om at bestille en tid til dig. 

4. Brug din kommunes hjælpetilbud. Alle kommuner har hjælpetilbud til unge, hvor du enten kan få gratis psykologhjælp, eller rådgivning til at finde ud af hvor du kan få hjælp. Som regel kan du henvende dig anonymt, altså uden at de ved hvem du er, og du kan selv bestemme om du vil få dine forældre til at kontakte dem eller om du selv vil gøre det. Du kan finde din kommunes tilbud her: https://mindhelper.dk/find-hjaelp/ 

Når man føler sig overset af sine forældre og har svære tanker kan man godt glemme lidt, at man faktisk fortjener at have det godt og få hjælp, så her til sidst vil jeg gerne sige lige præcis dét til dig: Du fortjener at have det godt og du fortjener at få hjælp. 

Du har allerede taget det store skridt ved at skrive til os, og jeg er sikker på at du kan få hjælp og støtte hvis du tager et lille skridt mere og deler det du har fortalt os, med nogle af dem jeg foreslår.

Jeg håber at du kan bruge mit svar, og husk at du altid er velkommen til at skrive igen hvis du har brug for det!

Mange hilsner Marie

cyberhusdittes billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program