SKOLE

brevkassespørgsmål

SKOLE

brevkassespørgsmål af
liva
10 år
Oprettet 11 måneder 3 uger siden

jeg ville gerne have nogle tips til at kunne lide skole

Svar: 

Hej med dig

Det lyder som om, skolen ikke er det sjoveste for dig lige nu. Og ved du hvad - det er bare træls at have det sådan. Og det er der rigtig mange børn, der også har prøvet. 

Jeg vil meget gerne skrive lidt tips til, hvad der måske kan hjælpe. Og måske kan du selv finde på endnu flere. 

Nu ved jeg ikke, hvorfor du ikke kan lide at gå i skole. Og det er ikke sikkert, du ved det. Og det behøver man heller ikke vide. Men det kan altid være en god ide at snakke med en voksen om, hvordan du har det. Fx din lærer, så han/hun ved det. Sådan nogle lærere kan også have nogle gode tips og ideer. 

Hvis nu det er fordi, du føler dig udenfor, så kan det være rigtig hårdt. Og så har man bare ikke lyst til at tage afsted om morgenen. Her kan det være rart for dig at have en voksen at snakke med.  

Og hvis du bare slet ikke kan finde noget, der får skolen til at blive bedre, så kan du snakke med dine forældre om, om du kan gå til noget i din fritid, som du så kan glæde dig til. 

Jeg håber, du får det bedre med skolen. Og husk, at du må gerne sende flere brevkasser herind - vi vil altid lytte. 

Mange knus fra

Mai

 

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program