Skal jeg fortælle det til veninde

brevkassespørgsmål

Skal jeg fortælle det til veninde

brevkassespørgsmål af
Maria
17 år
Oprettet 5 måneder 3 uger siden

Jeg har et lille job hos en ældre mand en gang om ugen, officielt hjælper jeg med rengøring hos ham, i virkelig sidder jeg og snakker med ham mens han er aldeles nøgen og sommetider ser jeg også når ham onanerer. Han siger at han har altid godt lide når pige eller kvinder ser ham nøgen. Han har aldrig gjort noget og heller bedt mig om at være nøgen, det er kun ham der er nøgen. Jeg får 250 kr hver gang. I december og januar skal jeg til USA og derfor har min veninde spurgte om ikke hun kan afløse mig, men hun ved jo ikke hvad jeg tjener mine penge på, hun tror at det er et rengøringsjob. Skal jeg fortælle hende hvad jobbet er så hun selv kan bestemme om hun vil have det eller skal jeg bare sige at det er optaget.

Svar: 

Hej Maria

Jeg kan godt forstå at du bliver i tvivl, for det er også et noget anderledes job du har. Godt at du søger andres perspektiver, når du kan mærke at svaret ikke er helt lige til. 

I mange af de svar vi giver, her i brevkassen prøver vi som regel at komme med forskellige vinkler, der giver den umge mulighed for at træffe den bedst mulige beslutning. I det her tilfælde vælger jeg dig at være mere direkte i mit svar, fordi jeg egentlig kun synes der er en vej at gå. 

Jeg synes ikke du skal henvise din veninde til jobbet, eller præsentere det som en mulighed. Først og fremmest så tænker jeg det kan være en meget ubehagelig oplevelse, for din veninde, at finde ud af hvad jobbet egentlig går ud på. Selv hvis du fortæller om det, og hun siger okay, så kan det stadig være en ret voldsom oplevelse, som kan være ret ubehagelig at stå midt i. 

Dernæst er der også nogle udfordringer omkring lovgivning, som jeg heller ikke kan se bort fra. Når du indgår i det, der for den ældre mand er et seksuelt forhold, fordi han bruger din tilstedeværelse til at have en seksuel oplevelse, så vil den betaling han laver være det samme som at betale for sex. Der er ikke ulovligt i Danmark...medmindre at den man betaler er under 18 år. Så er det nemlig strafbart. 

Det er kun den her ældre mand der gør noget der er strafbart. Ikke dig, men det ændrer ikke på at forholdet mellem jer er ulovligt, og det tænker jeg ikke er det bedste at "give videre" til en veninde.

Måske tænker du det slet ikke sådan, og jeg ved ikke hvad der føles rigtigt eller godt for dig. Jeg synes blot det er vigtigt at du ved at loven er helt klar på det her punkt. Måske ændrer det dine tanker om det arbejdsforhold du selv har til den her mand? 

I forhold til din veninde, er jeg som sagt ikke i tvivl. Jeg synes ikke du skal skabe kontakten mellem hende, og den ældre mand, lige meget om det er med eller uden informationen om hvad arbejdet egentlig går ud på. 

De bedste hilsner Lukas

Lukass billede
Lukas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program