HIV

brevkassespørgsmål

HIV

brevkassespørgsmål af
S
23 år
Oprettet 1 år 3 måneder siden

Hejsa. Jeg var tilfældigvis inde og læse om fakta om HIV, og jeg læste at man faktisk kan gå flere år uden symptomer, efter man er blevet smittet. Sagen er den er, at jeg her for 4 år siden var sammen med en fyr, hvor jeg fik den analt. Har så også været sammen med andre fyre før ham, hvor jeg også har fået den analt. Uden beskyttelse. Burde jeg få taget en HIV test? Er næsten lige blevet testet for chlamydia og gonokokker, så burde jeg også få taget en test for HIV? Det skal lige siges at jeg ingen symptomer har haft efterfølgende, i hvert fald ikke hvad jeg kan huske. . Og man kan jo åbenbart også gå flere år uden symptomer, altså nærmest 10 år og mere, så i dont know. Er lidt paranoid

Svar: 

Hej med dig

Tusind tak for dit rigtig gode spørgsmål, som du helt sikkert ikke er den eneste, der tænker på.

First things first: jeg tror ikke, at du er smittet med HIV, for det er heldigvis en sjælden sygdom i Danmark. Så sandsynligheden for at du har haft ubeskyttet samleje med en person, som har ubehandlet HIV (folk i relevant behandling smitter nemlig ikke, hvis de ellers er velbehandlede - dette skal dog altid være en lægelig vurdering!) er meget, meget lille. Men man kan jo naturligvis aldrig 100% udelukke det... så hvis det fylder meget for dig, om du kunne være smittet, synes jeg at du skal tage enten til egen læge eller til en af de forskellige venerea-klinikker, der er (fx. på Bispebjerg Hospital i København), hvor man gratis kan blive testet og vejledt. Har du haft samleje med en partner, som du ved er misbruger eller som også har ubeskyttet sex med mænd eller prostituerede, så er sandsynligheden stadig meget lille, men en smule højere, og så synes jeg også at det er relevant med en test (som er en blodprøve).

HIV kan - ligesom klamydia og gonorre - smitte ved ubeskyttet seksuelt samvær (og så betyder det faktisk ikke noget om det er analsex eller ej). Det er rigtigt, at ved analsex er lidt højere risiko for små rifter og dermed også en teoretisk lidt større risiko for smitte, men uanset hvad, kan man blive smittet ved ubeskyttet sex af div. kønssygdomme. Det er derfor supervigtigt at gøre præcis, som du har gjort, nemlig at blive testet regelmæssigt. Dels for ens egen skyld og dels for fremtidige partneres skyld.

Håber, at det gav mening for dig. Ellers må du endelig skrive igen.

Kh Marie

marieljs billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program