Kære dig

Det lyder til at du virkelig har gjort dig nogle gode overvejelser og refleksioner, og det er virkelig stærkt at du kan sætte ord på dem. Det lyder det også til at du gør sammen med din psykolog, og det er virkelig et rigtig godt udgangspunkt. Du skriver ikke hvor længe du har talt med din psykolog, så jeg bliver lidt nysgerrig på om det måske er noget nyt eller om du har været i terapi længe? Ofte så tager det lang tid at arbejde med sig selv, og særligt når man bærer rundt på bagage fra barndommen, som sætter spor ind i voksenlivet. 

Du skriver at du er vokset op med misbrug i familien, og det virker til at du er meget bevidst om at det har påvirket dig. Du skriver også at du har brugt forskellige strategier som barn til at finde tryghed, og at du derfor først har indset alvoren af situationen som voksen. Det sker for rigtig mange af de børn og unge som vokser op i hjem med misbrug. De har, som du selv skriver, forskellige strategier som hjælper dem med at 'overleve' gennem den svære situation som er i hjemmet. Det kan ske på forskellige måder, men en distancering til virkeligheden, som du beskriver, er meget normal i den forbindelse. Formålet er at beskytte sindet mod den svære situation og de følelser af svigt som kan være meget overvældende. Derfor har din adfærd altså haft et helt konkret formål. Da du blev ældre, og blev mere bevidst om den svære situation og tilhørende følelser, har din adfærd ændret sig lidt ad gangen, og det har været muligt for dig at betragte den udefra. Det lyder til at du, da du betragtede din adfærd udefra, har oplevet den som meget voldsom og måske endda også følt skam eller skyld over den? 

Det er helt naturligt at man kan føle skam, pinlighed eller skyld over en adfærd, når man har fået den på afstand og kan betragte den med mere logiske øjne. Men du skal huske at din adfærd dengang ikke var bundet op på logik. Den var en forsvarsmekanisme, som udelukkende havde til formål at beskytte dig - og det gjorde den måske egentlig ret godt? Selvom adfærden ikke længere er nødvendig, så har den haft et formål, og den har udtjent det. Måske kan det hjælpe dig med at betragte dit tidligere selv med mere omsorg, hvis du prøver at se det på den måde? 

I den forbindelse, skriver du også, at din adfærd nu, næsten er helt modsat. Du er meget optaget af virkeligheden, og af hvad andre opfatter som normalt.  Langt de fleste mennesker er optagede af hvad andre tænker, og det er, på den måde, med til at afstemme hvordan vores handlinger kommer til udtryk i verden. Vi aflæser situationer, for at vide hvordan vi skal opføre os. Det kan både være i sociale sammenhænge, med en kæreste eller f.eks. på job. Det er helt normalt, og det vil ofte heller ikke være et problem - faktisk sker det tit uden at vi rigtig bemærker det. Men i nogle tilfælde, og særligt blandt unge og unge voksne, som er vokset op i samme situation som dig, bliver det til noget som fylder rigtig meget, og som også kan være med til at stå i vejen, for de ting man gerne vil. Det bliver til en overtænkning, som både kan komme til udtryk ved forskellige reaktioner, f.eks. en handlingslammelse (jeg tør ikke gøre eller sige noget af frygt for at det er "forkert") eller en overdeling (jeg overforklarer alting, og deler rigtig mange detaljer, særligt de meget personlige, med alle, også mennesker jeg knap kender), som så skaber en negativ spiral: jeg overtænker, reagerer, overtænker min reaktion, reagerer igen, osv. 

Heldigvis er det muligt at stoppe spiralen, og en af måderne er at starte i terapi - som du allerede er. Så du har allerede taget det første skridt mod at få det bedre. Det er virkelig stærkt! Jeg tænker også at du, hvis du ikke har gjort det, med fordel kan tage kontakt til et af de rådgivningstilbud som arbejder specialiseret med børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer. Det kan f.eks. være BRUS, som du finder her.  Du kan også kontakte TUBA, som du finder her. Både BRUS og TUBA har en SMS rådgivning og en brevkasse, hvor du kan få råd ligesom her. BRUS har også en gruppechat, hvor du kan møde andre unge ligesom dig. Du finder gruppechatten her. Hos BRUS er det specialiserede rusmiddelbehandlere som sidder i rådgivningen, og de hjælper børn og unge i samme situation som dig til daglig.  Både BRUS og TUBA har også fysiske forløb, og det hele er gratis. 

En anden måde er at italesætte dét når det sker. Du kan f.eks. være helt åben omkring at du bliver i tvivl om hvad der er det rigtige at gøre i en situation. Måske kan du endda få en ven eller veninde til at hjælpe dig, og gå lidt poå opdagelse i hvordan de betragter verden, så du har noget du kan støtte dig op af. Det er i hvert fald, som du selv skriver, en rigtig god idé at få tankerne ud af hovedet, så du ikke bliver opslugt af dem. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg håber du vil arbejde videre med din oplevelse. Selvom det tager tid, så skal du nok få det bedre, og det vil blive nemmere for dig at afstemme din adfærd. 

Kærlige hilsner,

Camilla