Snus

brevkassespørgsmål

Snus

brevkassespørgsmål af
Mille
24 år
Oprettet 1 år 1 måned siden

Hej, jeg har i to år nu taget snus og det er kun blevet oftere med tiden. Jeg startede pga. Jeg var psykisk nede, da jeg havde en ekskæreste som var ludoman og jeg var blind for hvordan han manipulerede mig til at låne penge. Det resulterede i jeg blev deprimerede og lukkede mig selv inde og fandt trykhed i snus. Jeg er som sagt ikke i forholdet mere men snusen er blevet hængende og jeg vil virkelig gerne stoppe, men jeg kan ikke fordi jeg følger trangen hele tiden. Jeg har prøvet at sætte en stopdato men det virker ikke for mig, for hvergang jeg nærmer mig datoen, ender det med jeg køber en ny pakke snus. Jeg tager ofte snusen når jeg er alene fordi jeg samtidig føler en skam over at tage det. Hvad kan jeg gøre?

Svar: 

Kære Mille

Hvor er det godt og stærkt du skriver ind, for det lader til du sidder i en rigtig kedelig situation omkring snus.

Først vil jeg lige sige det er godt du er opmærksom på de problemer du har med snus, og det er også vigtigt at huske, at den slags kan tage tid og kræve en del try and error at give slip på. Jeg er ikke ekspert på tobak-området, men jeg vil alligevel forsøge at give et par tips og råd med, der måske kan hjælpe dig med at stoppe med at tage snus:

Find motivationen frem: Lav en liste over grunde til, hvorfor du vil stoppe med at tage snus og læs den dagligt- flere gange hvis du finder det nødvendigt. Det kan også hjælpe at overveje hvordan du ser dit fremtidige liv uden snus- hvad ser du for dig fx.

Vær forberedt på potentielle abstinenssymptomer: Når du stopper med at tage snus, kan du opleve abstinenssymptomer det kan fx være: irritabilitet, angst, humørsvingninger, søvnproblemer og cravings. Vær forberedt og opmærksom på disse symptomer. Hvis det bliver for hårdt kan du evt overveje at kontakte din læge. lægen kan måske også henviser dig til fx en afvæningsklinik.

Find hjælp og støtte: Tal som sagt med din læge, om hvordan du bedst kan stoppe med at tage snus. Det kan også være en kæmpe hjælp at have støtte fra både familie og venner/veninder, som kan hjælpe dig med at holde fast i dit mål om at stoppe snus-forbruget.

Undgå triggers: Identificer situationer, hvor du normalt ville ty til snusen, og forsøg på bedstevis at undgå disse situationer eller prøv at finde alternative måder at håndtere dem på Fx spise noget mad/snacks du godt kan li, dyrke lidt motion osv.

Vær tålmodig: Det tager tid at bryde en vane, og det er vigtigt at være tålmodig og ikke give op, hvis du skulle falde tilbage i gamle vaner. Forsøg så godt du kan med at stoppe med at tage snus, og husk at det er en proces der ikke løser sig natten over.

At fejle er okay: Skulle du få et tilbagefald med snusen så husk det er okay at fejle. Ingen forventer du kan smide snusen fra dig lige med det samme, og at tage en kold tyrker kan være svært- især i starten.

Husk, at det kan være en frusterende udfordring at bryde en vane, men man skal også huske at det er muligt at stoppe igen. Og til sidst vil jeg også understrege hvis det bliver for svært med at bryde med snusen så søg råd og støtte hos familie,venner eller profesionelle. De kan helt sikkert støtte og guide dig igennem det!

Håber mit råd kan hjælpe dig, og håber du får brudt din afhængighed med snusen! Tror sagtens du kan. Er sikker på du har styrken og vilje til at ligge det på hylden!

Venlig hilsen Kylie

cyberhuskyles billede
Kylie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program