Kære du 

Det er helt urimeligt at du har været udsat for mobning på ikke bare en men to skoler. Jeg kan godt forstå at du kæmper med nogle følger. Det er desværre noget som mange der har været udsat for mobning oplever. Det her med at skulle bokse med sådan noget som angst eller andre former for psykisk mistrivsel. 

Jeg vil rigtig gerne sige noget mere om angsten, og det her med at du har lukket dig ind i dig selv, lige om lidt. Men i første omgang vil jeg gerne kommentere på det her med specialklasse. Jeg kender til mange forskellige specialklasser og der er virkelig mange forskellige slags. Du har ret i at nogle fokuserer mindre på det boglige, fordi eleverne måske har større behov for at opbygge andre færdigheder. 

Men det behøver ikke betyde at man ikke kan få en god uddannelse, for det kan man sagtens. I en specialklasse har du mulighed for at tage samme eksaminer, og efterfølgende komme videre på en ungdomsuddannelse, hvis det er der du ønsker. 

Der kan godt være udfordringer i en specialklasse, fordi alle elever har nogle særlige behov. Omvendt er det jo også nogle gange tilfældet i en almindelig klasse. Fordelen ved en specialklasse er at man ofte er færre elever, og flere voksne, og det kan være med til at give en mere rolig og tryg hverdag. Ja, i virkeligheden tror jeg egentlig at de fleste unge kunne have stor glæde af at gå i mindre klasser, med flere lærere, men sådan er det desværre ikke for de fleste. Det korte af det lange er at en specialklasse ikke behøver sætte grænser for dine ønsker om en god uddannelse. 

Du skriver at du har udviklet angst, og at du trækker dig ind i dig selv. Angst er en af de eftervirkninger som nogle desværre oplever efter mobning,.og det er selvfølgelig vigtigt at du får hjælp til at håndtere angsten så den ikke skal kontrollere din hverdag, som den gør nu. Angst og andre former for psykisk mistrivsel er ekstremt drænende. Det koster enorme mængder energi, at have det psykisk dårligt. Det kan godt være det lyder mærkeligt, men jeg er slet ikke i tvivl om at det er lige så hårdt at føle angst hver dag, som det er at løbe et marathonløb. Så jeg kan sagtens forstå at du trækker dig. Jeg forestiller mig at du ikke har overskuddet til andet, og det er helt forståeligt. 

Du skriver at du sidder foran computeren hver dag fra kl. 14-05. Jeg tænker at det selvfølgelig går ud over din søvn, så du slet ikke får sovet nok. Når man har det rigtig svært og tankerne hele tiden rumsterer kan det være svært at finde ro, så man kan få sovet. Det er faktisk meget almindeligt. Det uheldige er så bare at manglende søvn giver endnu mindre overskud, og så bliver det endnu sværere at håndtere tankerne og angsten. Man bliver ligesom fanget i en ring, og det er præcis derfor jeg tænker at hjælp til angsten, og hjælp til at få sovet er enormt vigtigt. Jeg er nemlig sikker på at du godt kan "bryde ud" af det her mønster, med den rette hjælp. 

Jeg ved ikke om du allerede taler med nogen om din angst, og at du måske ikke får sovet så meget? Det kunne være en lærer, dine forældre eller en anden voksen som du er tryg ved. Hvis du allerede taler med nogen om angsten, tænker jeg det er vigtigt at du er åben om hvor svært du har det lige nu. Helt ligesom du rækker ud her og deler dine tanker. Du er god til at sætte ord på hvordan du har det, og jo mere du kan dele om hvordan du har det, jo bedre kan de voksne omkring dig hjælpe. Du er allerede igang med at række ud efter hjælp, når du skriver her i brevkassen, og du gør det helt rigtige. Måske taler du allerede med nogen eller ved hvem du kunne tale med. Hvis ikke håber jeg du vil skrive til vores SMS-chat så du sammen med en rådgiver kan finde ud af hvordan du kan få den bedste hjælp, så din hverdag kan blive bedre, for det er jeg sikker på den kan. 

De bedste hilsner Pedro