Jeg har delt børneporno - undskyld

brevkassespørgsmål

Jeg har delt børneporno - undskyld

brevkassespørgsmål af
Bine
17 år
Oprettet 2 år 3 uger siden

https://cyberhus.dk/brevkasse/traume-sexuel-afpresning Jeg skrev dette spørgsmål for nogle uger siden, men der er sket så meget siden og flere ting jeg tør at fortælle. Jeg har fået en kæreste nu som jeg holder meget af, han er meget respekterende. Den ene ting jeg vil sige er at det har været rigtig hårdt at gøre sexuelle ting med ham, da jeg så fik assiotioner om de billeder jeg modtog af de her mænds kønsdele. Det skræmmer mig stadig men min kæreste er virkelig sød og prøver ihærdigt ikke at overtræde nogle grænser, selvom det går for langsomt for ham. Vi har så haft sex en enkel gang og det var min første sexuelle ting jeg nogensinde har prøvet med et andet menneske. Jeg tror bare jeg har behov for at fortælle ham at vi skal tage det hele i et langsommere tempo da jeg ikke er klar til det hele endnu pga hvad jeg oplevede dengang. Jeg har fortalt ham om det hele nu. Den anden ting jeg tør sige nu er, at dengang jeg stod i alt det der afpresning gjorde jeg noget ulovligt. Jeg havde på en måde fortalt en af disse mænd at jeg har/havde en tiltrækning til kvinder. Så han sendte mig en masse billeder/videoer om pigers nøgne kroppe. Det værste var bare at det højstsandsynligt var piger under 15 år som han havde fremskaffet ulovligt. Jeg var i en sårbar sitiuation og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg fortalte jeg var glad for billederne da jeg så undgik at skulle se billeder af mandens kønsdele. Det er overhovedet ikke fair og jeg bebrejder mig selv det hele. I starten var jeg nysgerrig på billederne af de nøgne piger, da jeg så fik en fornemmelse af at jeg ikke var den eneste der havde gået i gennem afpresning men samtidig var det jo forfærdeligt at andre skulle have oplevet det samme som mig. Jeg kom også til at videre sende nogle af billederne til andre mænd i afpresning. Jeg føler så meget skyld over det, og at jeg kommer i fængsel og alt mulig for hvad jeg gjorde dengang jeg var 14 år gammel. Men jeg mener det seriøst at jeg er ked af det, jeg har aldrig turdet sige dette til nogen inden i går. For i går fortalte jeg det hele til min kæreste, han blev overrasket men fortalte mig også at chancen for jeg blivet straffet for det er lille. Jeg har ingen beviser på at det er sket, jeg har slettet alle billeder, videor, og brugernavne på disse mænd og også slettet billederne af de nøgne piger. Jeg er så bange for nogen finder ud af det her. I sagde i mit sidste brev at det bedste var at fortælle min historie til nogen, og nu har jeg i hvert fald sagt det til min kæreste. Men min kæreste prøvet at opfordre mig til at tale med min mor om det, jeg synes bare det er så svært. Jeg ønsker jo ikke hun skal føle at det er hendes skyld. At det er hende der ikke var en god nok mor, hende der ikke opdagede tegnene eller sådan noget forfærdeligt.

Svar: 

Hej Bine

Tak for din besked - og for at alt det du deler. Det kan være enormt svært at fortælle om noget, som man skammer sig over. Det er dog oftest det, som hjælper én til at få det bedre. Så det er mega godt, at du deler ❤️

Ift. det seksuelle pres du beskriver, at du kan føle overfor din kæreste, er det godt at du har forklaret ham hvordan du har det. Man skal ikke presses til noget seksuelt og hvis din kæreste er så sød og forstående som du beskriver, så håber jeg også at han forstår at sætte en bremser i - selvom han gerne vil have I går hurtigere frem. Det rigtig godt, at du mærker og handler på dine egne grænser. Nogle grænser, som jeg kan læse ud fra din besked, er blevet overskredet en del. Det er jeg så ked af at høre - det lyder ikke til at have været særlig rart. Du er rigtig god til at sætte ord på dine oplevelser og følelser fra dengang, og det tænker jeg også vil hjælpe dig til at bearbejde alt det der er sket.

Det leder mig over til din beskrivelse af oplevelser du har haft med billeddeling af både mænds kønsdele, samt nøgenbilleder af unge piger. Som du rigtig nok skriver, så er det ulovligt at se/dele/eje nøgenbilleder af personer under 18 år. Man kategoriserer det som børneporno. Jeg kan godt forstå, at du er nervøs for at det kan få konsekvenser for noget du har gjort, på et sårbart tidspunkt i dit liv. Jeg kan desværre ikke fortælle dig, hvor stor eller lille risikoen er for at du vil blive "straffet" eller lignende. Men måske kan du finde en ro i, at politiet også er fornuftige mennesker, som selvfølgelig også vil kunne sætte sig ind i de nuancer som du beskriver.

Såfremt det kommer til at ske igen, så skal du vide at det også er ulovligt, når personer sender billeder af deres (eller andres) kønsdele, som man ikke selv har bedt om. Det kalder man en blufærdighedskrænkelse. Når/hvis man modtager det, er det en rigtig god idé at lave et screen shot af billedet, fx hvis det er på Snapchat hvor billedet kan forsvinde igen. Derefter bør man anmelde det til politiet. Inde på poilitiets hjemmeside, kan man læse mere om hvordan man gør - find det her.

Til slut vil jeg - som du er blevet opfordret til af både din kæreste og i din forrige besked her på Cyberhus - anbefale at du taler med din mor om det hele. Jeg tror det vil kunne hjælpe dig med at finde lidt ro med alt det der er sket, og dermed være et vigtigt skridt på vejen til at få det bedre.

Håber du kan bruge mit svar.

Kh Anna

cyberhusannasofies billede
Anna Fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program