Dumme regler, dumme forældre.
Dumme regler, dumme forældre.
Hej brevkasse. Jeg er så pisse træt af mine forældre, det er som om de kontrollere hele mit liv uden at jeg er indblandet i noget som helt af de mærkelige regler og aftaler der ligepludslig ud af det blå opstår. Vi var til skolehjemsamtale for noget tid siden og der sagde mine lærer at jeg var lidt doven i timerne og de var bekymrede for mig. Også begyndte mine forældre med "åhh vi vil så gerne hjælpe dig" og "lad os nu bare snakke så vi kan hjælpe dig" men det mine forældre så beslutter er, at tage min telefon fra mig hver aften. Og jeg HADER når de indblander min telefon ind i ALT som i ALT. Altså alt ting har jo så meget noget med min telefon at gøre siger de, og det har den bare ikke. Jeg bliver sur på dem hver aften fordi de tager den og jeg råber af dem og fortæller dem at der er ingen andre for min klasse der får taget deres telefon. og at jeg mister venner fordi at folk bliver sure på mig fordi jeg ikke kan svare dem eller snakke med dem som jeg plejede at gøre. Forleden kom jeg også forsent hjem efter at have været sammen med min kæreste og nu må jeg slet ikke være sammen med ham om aftenen mere og skal være hjemme altid kl 18.00 også truer de mig med at hvis jeg bare kommer 1 minut forsendt hjem må jeg slet ikke være sammen med ham igen. (det vil altså sige at jeg kun kan være sammen med ham i sådan 2-3 timer når jeg endelig er sammen med ham, han har tit travlt efter skole og vi har begge fri sent og på forskellige tidspunker så det er meget besværligt at aftale dage vi kan være sammen) Og jeg kan heller ikke skrive eller snakke med ham om aftenen mere fordi mine forældre bare tager min telefon fra mig. Føler at jeg er ved at miste min kæreste pga. mine forældres strenge regler (jeg har fortalt ham og mine veninder om det og de siger at deres forældre slet ikke er så overbeskyttende som mine er). Hvad skal jeg gøre for at overbevise dem om at jeg har det dårligt med alle de regler de har? og jeg synes ikke at de skal være så overbeskyttende mod mig fordi jeg snart er 15 år.
Hej med dig
Det lyder virkelig som om, det er hårdt for dig lige nu. Jeg kan godt forstå, du føler dig træt af det hele. Og at du er bange for at miste dine venner og din kæreste. Det er ikke en nem situation at være i. Faktisk er det pisse træls, som du selv skriver.
Det kunne godt lyde som om, både dig og dine forældre er havnet et sted, hvor I hurtigt bliver uvenner og råber eller de laver regler hen over hovedet på dig. Og derfor ikke får snakket så meget om tingene. Det er træls for alle at være i, tænker jeg.
Det er meget tydeligt, at du rigtig gerne vil fortælle dem, hvad det gør ved dig. Og jeg kan forestille mig, at de også gerne vil snakke uden at råbe og være strenge. Det kan bare være super svært, når det hurtigt kører rundt i den samme cirkel. Jeg har et forslag til dig, som måske kan gøre en forskel. Det er en god ide at vælge et tidspunkt, hvor I ikke er sure på hinanden. Sådan en snak er ikke nødvendigvis nemt, og måske kræver det nogle forsøg, før det lykkes. Især når du oplever, at de hele tiden laver uretfærdige regler, kan det godt være enormt svært at prøve at lytte til dem.
Men jeg tror, det vil være godt for jer at alle jer og have sådan en snak. Hvor I virkelig prøver at lytte allesammen. Hvis du fortæller dem, at du gerne vil samarbejde, så vil det sandsynligvis betyde, at de åbner op overfor dig også. Og måske kan I så begynde at komme frem til noget sammen.
Holder de stadig fast på deres regler, så er der desværre ikke så meget at gøre ved det - for i sidste ende er det dem, der bestemmer. Så må du prøve at få det bedste ud af det. Og evt fortælle din kæreste og veninderne, at du ikke er sur, hvis der er tidspunkter, hvor du ikke kan svare. Men det er måske et forsøg værd med den snak, for så prøve at vende stemningen derhjemme?
De bedste knus fra Mai