Hej A

Tak for dit spørgsmål her i brevkassen.

Først og fremmest vil jeg sige, at du lyder rigtig støttende for din veninde, der har det svært for tiden. Når nogen man holder af viser tegn på at have det svært, kan det sætte det gang i bekymringerne hos en selv, og det kan være svært at vide, hvad man skal gøre. Derfor er det rigtig godt, du skriver herind og spørger efter råd.  

Det lyder til, at din veninde har hjulpet dig igennem en svær periode, og jeg kan godt forstå, at du gerne vil gøre det samme for hende. Derfor kan det også være ekstra svært, hvis man føler, man ikke kan hjælpe. Ud fra det du beskriver, lyder det på mig som om, du føler dig magtesløs over ikke at kunne hjælpe din veninde, som du gerne vil? Og det kan jeg godt forstå. Du vil bare gerne se hende glad og vil gøre alt for at hjælpe hende med at få det bedre. Og hvordan kan du så gøre det? Det vil jeg gøre mig nogle tanker om her. 

Som jeg forstår det, har du snakket lidt med din veninde om, hvordan hun har det. Det kan være en svær samtale at have, så det er rigtig flot, at du har turde gøre det. Mange kan være bange for at spørge ind til svære emner, fordi de så frygter at gøre det hele værre, eller at deres ven eller veninde begynder at græde og blive ekstra ked af det. 

Det lyder som om, at din veninde har åbnet lidt op overfor dig og bl.a. fortalt, at hun hellere vil føle sig ked af det end at være glad. Det er en god start, at hun fortæller dig lidt om, hvordan hun har det. Men det er vigtigt at huske på, at vi alle er forskellige. Nogle er hurtige til at åbne op og fortælle om svære ting, mens andre skal have længere tid og gøre det i et langsommere tempo. Måske har din veninde brug for længere tid, før hun er klar til at fortælle, hvad der er svært for hende? Det kan også være, at hun ikke selv ved, hvorfor hun er ked af det. Det er ikke altid noget bestemt, der gør, at man har det svært. Det kan ligeså vel være, at man ikke selv ved, hvorfor man har det svært og derfor har svært ved at sætte ord på det. Giver det mon mening? Måske din veninde har det sådan. 

I så fald kan den bedste hjælp være at fortsætte med at forsikre din veninde om, at du er der for hende og vil lytte, når hun er klar til at åbne op. Det kan være svært at vente og det kan føles som om, man ikke hjælper. Men på den måde får din veninde tid og føler sig ikke presset til at åbne op, før hun er klar. Og det giver hende helt sikkert ro at vide, at du er der, når hun er klar til at snakke. Så til dit spørgsmål om, hvordan du kan vise din veninde, at du er der, og hvad du skal sige til hende for at hjælpe hende, vil jeg anbefale dig at prøve at være tålmodig og fortsat minde din veninde om, at du er der for hende - hvilket du også allerede gør.

Når man har en ven eller veninde, der har det svært, kan man nemt komme til at give gode råd og konkrete forslag til at løse problemet, fordi man så gerne vil hjælpe. Men det er ikke sikkert, at ens ven eller veninde er klar til at følge de råd, man giver. Derfor er den bedste hjælp ofte ikke konkrete løsninger eller råd. Måske det også gælder for din veninde? Måske har hun brug for, at I bare er sammen - også nogle gange uden at snakke. Det kan også være, at hun har lyst til at gå en lille tur, se en film eller noget helt andet, der ikke kræver så meget af hende. Mange mennesker, der har det svært, kan nemlig have svært ved at overskue, at der sker meget og have det bedst med, at der ikke skal ske så meget, når man er sammen. Du kan også prøve at huske på, hvad der virkede for dig, da du havde det svært. Hvad hjalp dig videre? Hvordan hjalp din veninde dig? Måske kan du prøve at gøre nogle af de samme ting med din veninde og på den måde hjælpe hende med at få det bedre?

Det lyder som om, du er rigtig omsorgsfuld over for din veninde og tænker meget på, hvordan hun har det, og hvordan du kan hjælpe hende. Jeg forestiller mig, at du bruger en del energi på at bekymre dig over hendes ve og vel, og det lyder til, at du føler et stort ansvar over for hende - ikke mindst fordi hun har hjulpet dig med at få det bedre. Det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er dit ansvar at stå med alene. Har du mon overvejet at snakke med andre om det? Måske har du en god kontakt til din venindes forældre, som du kan dele dine bekymringer med. Det kan også være, at dig og din veninde har en fælles lærer, som du føler dig tryg ved at snakke med og som kender din veninde? I hvert fald kan det være rart at snakke med folk omkring sig. Det er en stor mundfuld for dig at stå med, og det kan derfor være en hjælp for dig selv at fortælle andre om din venindes situation. Det kan nemlig være alt for hårdt og en umulig opgave at løse et andet menneskes situation. 

De bedste hilsner
Matilde