Kæreste Dina

Lad mig starte med at sige: At jeg godt kan forstå, at det var en ubehagelig oplevelse med den her fyr, men hvor er jeg blæst bagover og dybt imponeret over, hvordan du greb det an, og hvordan du har ladet det bane en helt ny vej for dig. Hvor er du mega sej! Hvor er det en stærk, vigtig og beundringsværdig beslutning, som du har taget, og hvor ville jeg ønske, at flere gjorde som dig.

Når det så er sagt, så forstår jeg, at det ikke er en beslutning, som man tager uden, at det kan komme til at "koste" lidt. Folk på sociale medier er ikke altid søde, og der er nogle, som stadig ikke forstår, hvor sårende deres ord kan være, og det lyder til, at du desværre har mødt nogle af dem. Det er ubehageligt, det er sårende, og det er hårdt, og det er ikke okay. Det kan ikke blive sagt nok, at det ikke er okay, men nogle gange så får man hug, når man ligesom dig tør være anderledes og tør gå forrest og vise en ny vej. Det burde ikke være sådan, men jeg tror, at når det sker, så sker det, fordi nogle mennesker har svært ved at acceptere, når andre skiller sig ud, eller prøve at gøre noget nyt. Hvor trist det end er, så er der stadig en masse pres fra vores samfund i forhold til, hvordan vi skal se ud, og når der er nogle, som ikke bukker under for dette pres men går deres egne veje, så er der nogle, som reagerer ved at sige grimme ting. Det er svært at vide hvorfor. Det kan være fordi, at man er misundelig, usikker, eller bare ikke forstår. Men det siger mere om de mennesker, som siger de her ting, end det siger om dig. Du bliver ikke mindre værd, fordi der er nogle, som siger noget grimt om eller til dig. Du er ligeså modig nu med grimme ord i bagagen, som du var inden. Måske endda endnu mere nu.

For du er modig, men det er okay, at du ikke kan være det hele tiden. Det er nok egentlig meget normalt. Jeg tror, at vi alle tvivler på os selv, bliver usikre og utilpasse engang imellem. Vi finder alle fejl ved os selv, og ting som vi gerne så var anderledes. Det er helt okay, men jeg tror, at en rigtig god ting, man kan gøre, det er at prøve at fortælle sig alle de ting ved en selv, som man holder af. Og det behøver ikke kun være i forhold til ens udseende. På dage hvor man bare synes, at ens hår er træls eller næse skæv eller hvad man nu kan komme i tanke om, så kan man også prøve at fokusere på det menneske, man er, og de gode ting, som man gør for andre. For eksempel: "Jeg tør vise mit ansigt, som det er, og jeg tør vise, at jeg ikke er perfekt, for det er ingen af os". Og som du siger, så er det måske lige præcis vores små uperfektheder, som gør os til os, og som gør os ægte. Så at minde sig selv om sådan nogle ting, er måske en rigtig god idé. Nogle siger det til sig selv i spejlet om morgenen, andre laver små huskesedler rundt omkring eller laver en daglig påmindelse på deres telefon. Kun fantasien sætter grænser!

En anden ting kan måske også være at prøve at lade sig inspirere og motivere af andre, der ligesom dig forsøger at gøre op med vores redigerings- og perfektionisme kultur. For eksempel er der nogen, som forsøger at vise, at det er helt normalt og okay at have uren hud imens andre fokuserer meget på at være kropspositive, og altså fokusere på, at man er okay, også hvis man ikke er en størrelse small.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej, men jeg forstår godt, at det er svært. Hvis du har brug for en snak, så kom endelig forbi vores 1-1 chat, og husk på: Du er fantastisk. Præcis som du ser ud, og præcis som du er.

Tusind stolte knus,

Amanda