Har ikke lyst til at drikke

brevkassespørgsmål

Har ikke lyst til at drikke

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 2 år 2 måneder siden

Er lige startet på gymnasiet og er faktisk blevet ret overrasket over hvor mange fester der er, og hvor meget der der bliver drukket. Jeg synes det er svært fordi jeg ikke har lyst til at drikke ret meget, men jeg har heller ikke lyst til at være hende en kedelige. Er det mig der er underlig, og hvad kan jeg gøre? 

Svar: 

Kære dig, 

Først og fremmest får jeg lyst til at fortælle dig, at jeg synes det er mega sejt, at du faktisk mærker efter, hvordan du har det med at drikke alkohol. Her tænker jeg nemlig på, at det kan være ekstremt svært at gå mod strømmen. Så det er mega sejt og modigt, at du reelt lige stoppe op og mærke efter, hvad din egen lyst er med hensyn til alkohol. 

Når det så er sagt hører jeg på dig, at der desværre opstår lidt et dilemma. Her tænker jeg måske dilemmaet for dig opstår fordi, at det godt kan føles, som en uskreven regel, og en forventning, at man til festerne skal drikke rimelig meget alkohol for ligesom ikke at blive stemplet som "hende den kedelige". Så man kan måske endda føle, at man skal drikke en vis mængde alkohol for at blive accepteret af vennerne. Lige præcis den følelse, som jo også er i tråd med, hvad du selv føler, er jeg helt sikker på at mange af dine jævnalderne kender, og derfor er den selvfølgelig også helt naturlig. Sometider kan man godt føle, at man er den eneste som har det på den måde, og derfor kan man måske godt komme til at tænke, at man er underlig eller forkert. Her er det vigtigt for mig at fortælle dig, at det du føler er fuldkommen normalt og jeg er også ret overbevist om, at der er flere af dine venner på dit gymnasium, som har det ligesom dig og måske heller ikke har lyst til at drikke ret meget alkohol, men det kan være at nogen af dem skjuler det, fordi de er bange for ikke at blive accepteret. 

Nogle gange kan noget ændre sig, hvis bare én tør sige det højt. Måske ville andre også turde sige noget, hvis du gør?  På samme kan det også være at det kunne gøre en forskel at tage initiativ til at lave ting med de andre som har et fokus uden alkohol. Biografen, koncert, en Netflix aften eller hvad det nu kunne være som du og de andre har interesse for. Det her med at lave ting sammen, uden alkohol, kan være med til at skabe en kultur der gør, at det bliver mere okay at sige fra overfor alkohol fordi alkohol ikke længere er så afgørende, fordi man også kan være sammen på andre måder.  Her til sidst vil jeg gerne opfordre dig i at holde fast i at mærke efter, hvad du har lyst til. På den måde forbliver du også tro mod dig selv, og det tror jeg i sidste ende vil resultere i at du vil føle dig bedre tilpas til festerne.  

De bedste hilsner fra Sara 

cyberhussaras billede
Sara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program