Tisser hele tiden

brevkassespørgsmål

Tisser hele tiden

brevkassespørgsmål af
Cecilia
22 år
Oprettet 1 år 7 måneder siden

Kære Cyberhus-læge! Jeg har haft et alkoholmisbrug siden jeg var 14 år, hvor jeg i gennemsnit har drukket 10-18 genstande pr. gang, minimum 4 dage om ugen. Jeg er nu kommet ud af mit misbrug, og har været ædru i snart 2 måneder. Jeg oplevede til sidst under mit misbrug, at jeg fik ondt i siderne af maven, mellem hofterne og brystet om natten og morgenen efter jeg havde drukket, og har læst mig frem til at det måske kunne være nyrerne, der gjorde ondt. Denne smerte er dog forsvundet helt efter jeg er stoppet med at drikke. Men jeg oplever nu efter jeg er stoppet med at drikke, at jeg tisser konstant. Når jeg er vågen føler jeg tissetrang ca. hvert 10. minut, og der kommer altså en god mængde tis ud hver gang, så det er ikke bare en følelse af at skulle tisse. Jeg vågner også ca. 2 gange om natten for at tisse, selvom jeg ikke har drukket væske flere timer før jeg skal sove og har tisset en stor mængde inden jeg går i seng. Det er som sagt knap 2 måneder siden jeg sidst har rørt alkohol, og det undrer mig virkelig at jeg tisser så meget, for jeg tænker at kroppen allerede burde være “udrenset” nu? Men jeg ved det selvfølgelig ikke. Har i nogen idé om hvad det kan skyldes, at jeg tisser så meget? Venlig hilsen Cecilia

Svar: 

Kære Cecilia, 

Hvor er det flot, at du ikke har drukket alkohol de sidste to måneder!
Det lyder meget generende for dig, at du skal tisse hele tiden, og det kan skyldes flere forskellige ting. Måske er du begyndt at drikke mere væske, nu hvor du ikke længere drikker alkohol? Måske har du fået blærebetændelse? I hvert fald synes jeg, at du skal tage forbi din egen læge, som kan undersøge dig og hjælpe dig, så du ikke længere skal gå og have tissetrang hele tiden.

Mvh

Trine, læge

TrineGs billede
Trine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program