Teenages livet

brevkassespørgsmål

Teenages livet

brevkassespørgsmål af
Bastian
13 år
Oprettet 1 år 8 måneder siden

Hej cyberhus den ene dag er jeg glad dagen efter er jeg trist halvdelen af dagen efter igen er jeg glad og resten trist er i puberteten kan det være derfor Bor også på et bosted har altid boet i pleje men ser mine forældre ret tit heldigvis men min kommune gav op med at finde plejefamilier til mig men det var jo dem der alligevel passede rigtig dårlig på mig nu har jeg sagt jeg gerne vil flytte i pleje familie igen og meget tættere på mine forældre der jeg næsten bor over en time væk Men det der med humør sviningerne kan det skyldes teenage årene (puberteten)

Svar: 

Kære Bastian

Tak for dit brev her i brevkassen. Du fortæller, at du oplever humørsvingninger, og du spørger, om dette kan skyldes, at du er i puberteten. Og det kan det godt. Når man er i puberteten, så kommer der mange flere hormoner i kroppen både hos drenge og piger, og det kan godt give humørsvingninger.

Du fortæller dog også, at du bor på bosted, fordi det ikke er lykkedes at finde en plejefamilie til dig. Som jeg forstår det, så er du dog ikke særlig glad for bostedet blandt andet fordi, at det er ret langt fra dine forældre. Så når jeg læser dit brev, så synes jeg faktisk, at det lyder som en rigtig svær situation at være i. Derfor tænker jeg måske også, om dette kan være en del af grunden til, at du oplever humørsvingninger? Hvis du tror, at det måske kan være en del af det, så er mit bedste råd til dig at tale med nogen om, hvordan du har det. Det kan f.eks. være, at du savner dine forældre nogle gange, eller at du bliver irriteret over, at der ikke er blevet fundet en plejefamilie, og det er sådan nogle følelser, som det kan være tungt at gå med selv. Det løser ikke nødvendigvis situationen at tale med nogen, men det kan nogle gange alligevel gøre tingene lidt lettere, hvis man ved, at der er nogle, som lytter, og at man ikke er alene. Heller ikke på de dage, hvor det kan føles som om, at man er helt alene i verden. Det kan f.eks. være noget af personalet på bostedet eller dine forældre, du taler med. Det kan også være, at du helst vil tale med nogle, du ikke lige kender, eller som kender dig. I så fald så skal du være velkommen til at kigge forbi vores anonyme SMS-rådgivning, hvor vores søde rådgivere vil sidde klar til at tale med dig. Det kan også være, at du har lyst til at tale lidt med andre unge, og her kan det være en mulighed at kigge forbi Gruppechat.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej. Jeg sender mange gode tanker!

De bedste hilsner

Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program