Mavesmerter
Mavesmerter
Kære Cyberhus - læge. Jeg har gået og haft ondt i maven de sidste par uger. Da det startede troede jeg det var forstoppelse, da jeg heller ikke havde været på toilet i nogle dage. Så ventede jeg nogle dage og det var der stadig hvor jeg så om aftenen fik det dårligere med kvalme, hovedpine og rystelser. Derfra valgte vi så at køre på apoteket og hente noget afføringsmiddel så jeg kunne komme af med det. Der kom ikke rigtig noget ud sådan som der skal når man får sådan noget så jeg tænkte derefter ikke at det var forstoppelse. Smerterne gik væk efter nogle dage men det har været der engang imellem. Men så i dag har jeg haft en underlig følelse i venstre side af maven nederst. Det er en skarp og stikkende fornemmelse som er smertefuld. Nogle gange kommer der en rumlen men kun i den side. Det er næsten væk nu men jeg er i tvivl om jeg skal kontakte lægen. Selvfølglig skal man det hvis man er i tvivl men jeg vil ikke kontakte lægen hvis ikke det er nødvendigt hvis du forstår. Jeg håber på et lægeligt svar og råd fra dig.
Hej
Først og fremmest tak for dit spørgsmål. Og jeg forstår hvad du mener. Og til det vil jeg svare, at din læge netop er til for, at man kan ringe eller bestille en tid, hvis man er i tvivl om man fejler noget. Med de symptomer du beskriver, synes jeg det er en god ide, at få en tid hos lægen, så han/hun kan undersøge din mave ordentligt. Jeg kan ikke udfra ovenstående komme med et gæt på, om du fejler noget, men jeg synes bestemt du skal undersøges.
Håber det er et brugbart svar.
Bedste Hilsner Maj