Problemer under sex?

brevkassespørgsmål

Problemer under sex?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 1 år 8 måneder siden

Hejsa, min kæreste og jeg har det her problem når vi har sex. Han kan ikke rigtig komme fordi det gør ondt på ham når han rammer "bunden" af min fisse. Jeg ved ærligt ikke hvordan vi løser problemet, fordi min fisse er ret kort og hans pik er ret stor...

Svar: 

Hej du

Det lyder rigtig frustrerende for jer begge, når i har sex. 

Jeg tænker der kan være flere grunde til, at han oplever at det gør ondt, når han trænger op i dig. Normalt bør det ikke gøre ondt på en fyr, når han rammer imod livmoderhalsen. Det kan dog gøre ondt på pigen, når fyren rammer igen og igen mod livmoderhalsen. 

Derfor tænker jeg, om din kæreste måske har en forhudsforsnævring? Er det noget han har fået undersøgt? Det kan komme i mange afskygninger. Nogle er det ret slemt, så de slet ikke kan trække forhuden tilbage, andre er det ikke så slemt, men når de har sex og pikken hæver op, kan det blive ret smertefuldt. Derfor tænker jeg, at det vil være godt at han måske lige får kigget en tur til lægen, og får undersøgt om der kan være en forsnævring af forhuden. 

Pigens skede er meget fleksibel, og selvom den kan virke ret kort, eller meget smal, kan den give sig utroligt meget. Særligt når man tænker på, når en kvinde føder, at et barn kommer ud den vej. Det siger lidt om hvor fleksibel den rent faktisk er. 

Derudover kan det være en god ide at kigge på, hvilken stilling i har sex i. Nogle gange kan det at skifte stilling være nok til, at der ikke er smerter for nogle af parterne. 

Jeg håber i vil tage et smut forbi lægen og lige få kigget på det. Måske kan det også være hjælpsomt for jer at kigge ind på www.sexlinien.dk hvor de er vant til at tale med unge omkring sex og alt det der hører med. De kan også have nogle ideer til nogle løsninger. 

Jeg håber i finder en løsning, så det ikke er forbundet med smerter under sex.

Hilsen Rose

Nannas billede
Rose fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program