Kære Ida

Det er virkelig hårdt at opleve at man ikke længere har samme interesser som sine klassekammerater. Jeg tænker faktisk det er en helt naturlig del af den udvikling som starter, når man kommer i puberteten. 

Indtil puberteten følges de fleste nogen lunde ad, men pludselig begynder nogle at udvikle sig, mens andre ikke rigtig rykker sig så hurtigt. Det er sjældent sjovt at være den første, fordi man pludselig kan føle dig anderledes og mere alene end man plejer. 

Det gode er at det nok skal ændre sig. Det er bare svært at sige hvor lang tid der går. Men dine klassekammerater står også lige overfor at komme i puberteten, og måske vil du allerede opleve at flere af dem har ændret sig, så de også er blevet mere modne, når I mødes efter ferien? Det skal i hvert fald nok komme...du er bare nødt til at have lidt tålmodighed, for man bestemmer ikke selv hvornår det sker. 

Du skriver at du ikke har lyst til at at lege, på den måde som de stadig gør. Kunne der være nogle af de ting du laver, som de også godt gider, så I alligevel kan være lidt sammen, ind imellem? Hvad med Sims? Måske er det noget I kunne spille sammen? Tage i biografen eller lave filmaften hjemme. Jeg tænker der er masser af ting som man kan lave hvor man sagtens kan have et fællesskab om nogle ting, selvom man er blevet ret forskellige. De andre skal nok komme efter det, og få nogle af de samme interesser. Det kommer bare til at tage tid. 

Mange hilsner Pedro