Kære dig

Lad mig starte med at sige at det altid er helt utroligt svært at stå i en situation, hvor ens følelser er ugengældte, og jeg kan sagtens forstå at du både er frustreret og forvirret. Omvendt så er det virkelig fantastisk at du har mødt en så god ven, som støtter dig og trøster dig i svære perioder. Det er virkelig noget man skal holde fast i, og jeg kan derfor fuldt ud forstå din beslutning om at du ikke vil stoppe med at se ham. 

Når det så er sagt, så er jeg i tvivl om hvordan du skal komme videre, hvis du fortsætter med at se ham på samme måde som nu. Du skriver at I nusser og putter sammen, og at det nogle gange kan føles som om at I er i et forhold, selvom I ikke er det. Og lige præcis den del, vil gøre det helt urimeligt svært for dig at komme videre. Det vil blive ved med at fastholde dine følelser, og give dig håb om at det måske en dag vil ske. Det kan jeg selvfølgelig heller ikke udelukke at det gør, men eftersom han bliver ved med at sige at det ikke kommer til at ske, så tror jeg ikke at det vil ske. Desværre. Det er en mega hård erkendelse, men du er nødt til at forstå og acceptere det. 

Jeg tænker at den bedste løsning måske vil være, at I holder noget fysisk afstand, så du kan samle din energi om dig selv og de ting som du godt kan lide at lave. Ræk ud til nogle andre venner, og søg noget støtte hos dem. Jeg ved godt at det ikke vil være det samme, men min umiddelbare tanke er at du skal have ham en smule på afstand i en periode, så du kan arbejde med dine følelser, og måske endda åbne dit hjerte for andre. Jeg siger ikke at du skal løbe direkte ud og finde en kæreste, men jeg tænker at du har brug for at mærke nærhed og støtte fra andre, for lige nu repræsenterer han alle de ting. 

Når du så, efter en periode, kan mærke at dit behov for at være sammen med ham, ikke længere er så voldsomt, så kan du række ud til ham igen. I den forbindelse, så kan du sagtens fortælle ham om din beslutning, så han ved hvorfor du holder afstand. Bed ham om støtte til processen, så han måske også holder lidt pause fra at kontakte dig. Det vil nemlig kun gøre det sværere, hvis han fortsætter med at række ud til dig hele tiden, og han bliver jo ved med at sige at I ikke skal være kærester, så på den måde, må det også være i hans interesse.

Jeg ved godt at det føles som en nærmest umulig situation, og det er fuldstændig umuligt at styre hvem man forelsker sig i. Men du skriver at du er ovre forelskelsen, og nu er landet på kærlighed. Kærlighed kan man også have til sine venner, og det er helt ok. Det er bare dit ønske om at han skal være din kæreste, som du skal arbejde med, og lige den del, bliver urimeligt svær, hvis du fortsætter med at se ham ligesom du gør nu. 

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Kærlige hilsner,

Camilla