P-piller og ondt i maven
P-piller og ondt i maven
Hej, Jeg er en pige på 17 år og for et år siden fik jeg en kæreste, som jeg stadig er kærester med i dag. For ca. et halvt år siden begyndte jeg på p-piller. Normalt har jeg ikke døjet med menstruationssmerter men efter jeg er begyndt på pillerne, får jeg så slemme smerter at jeg knap nok kan gå på benene. Det skal lige siges at jeg kun har ondt, når jeg holder pauserne og når blødningen er værst på dag 2. Mit spørgsmål er derfor hvad der kan være årsag til de her smerter, som jeg aldrig har oplevet før? Jeg har også prøvet at skifte mærke, og den første pause jeg holdte med det mærke, havde jeg ingen smerter, men pausen efter den, fik jeg igen lige så voldsomme smerter som de andre gange. Kan det have noget med mangel på væske eller mad? Er så forvirret. Det skal også lige siges at min kæreste er den første jeg har haft sex med.. ved ikke om det kan have nogen betydning. Hilsen en træt og forvirret pige.
Hejsa
Mange tak for dit spørgsmål.
Det er ikke usædvanligt at få smerter i underlivet under sin menstruation, især de første dage hvor blødningen er kraftigst.
Det lyder derfor sandsynligt, at det relaterer sig til din menstruationscyklus og ikke skyldes kostvaner, seksuel aktivitet mm. Det er ikke normalt eller forventet at du skal få flere smerter efter du er begyndt på p-piller og hvis det derfor fortsætter, synes jeg at du skal få tid hos en gynækolog som kan undersøge det og skanne dit underliv, for at se om alt er som det skal være. Jeg tror ikke at du fejler noget alvorligt, men der findes nogle tilstande i underlivet som kan give kraftige menstruationssmerter, herunder endometriose eller muskelknuder i livmoderen, som man skal undersøges for hos en gynækolog.
Hvis alt ser fint ud, kan du tale med din gynækolog om en mulig anden præventionsform måske vil være bedre for dig, fx. en hormonspiral.
God bedring med dine smerter.
MVH Line