Kære du

Hvor er det dejligt at du skriver herind - for det lyder til at du har mange ting der fylder hos dig for tiden og jeg synes derfor det er rigtig godt at du får sat nogle ord på dine tanker. Jeg synes du skal have stor ros for, at du beskriver dine følelser og tanker så åbent - det er ikke altid nemt at gøre det. Du skriver at du ikke helt ved hvad du forventer af dit skriv, men at du nok mest af alt havde brug for at sætte ord på det. Det kan jeg godt forstå, for det kan være rigtig svært at gå med rundt med alle de tanker. Da jeg læste dit brev, gav det mig nogle ideer og tanker og dem vil jeg præsentere for dig her.

Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at du er en kvinde som reflekterer rigtig meget over tingene. Det er en rigtig god egenskab at have, fordi det gør, at du er god til at mærke dig selv og mærke hvad der gør noget godt for dig og hvad der ikke gør (fx sociale medier, som du har taget afstand fra). Samtidig kan der også være visse udfordringer ved at være en person der reflekterer meget over tingene. Hvis man eksempelvis reflekterer meget over sociale sammenhænge og ens relationer til andre mennesker, så kan det i nogle tilfælde godt ende ud i det der hedder grubleri, hvor man kan bruge rigtig lang tid på at bekymre sig om ting og nærmest sidde fast i sine tanker og bekymringer. Det kan i nogle tilfælde godt blive problematisk hvis man "grubler" for meget, fordi grublerierne ofte kan føre til negative og ubehagelige følelser, som angst og uro.  Du skriver at du har udviklet social angst for omkring et år siden og får behandling for det nu. Jeg kan ikke læse mig frem til, om behandlingen består i at du taler med en psykolog eller en anden form for behandler - men hvis ikke du gør, så tror jeg at det vil være en idé, som du kan overveje. En psykolog vil kunne hjælpe dig med at finde hoved og hale i dine mange tanker og vil kunne hjælpe dig med at få øje på, hvis og når der er tale om grublerier.

Du skriver at du ofte føler dig ensom, men du er i tvivl om, om det skyldes at du er påvirket af andres opfattelse af, at du burde være mere social end du er på nuværende tidspunkt. Vi mennesker er sociale væsener og derfor kan man nogle gange nemt blive påvirket af andres, eller af mere generelle, opfattelser og holdninger - og det kan derfor også nogle gange være svært at kende forskel på, om det man føler og mærker, er påvirket af ens egen eller af andres opfattelse. Jeg forstår derfor godt, at du er i tvivl om, hvor følelsen af ensomhed stammer fra. En mulighed kunne være, at du prøver at tænke over, om der er nogle af dine nærmeste eller din omgangskreds, som giver udtryk for at du burde være mere social. Hvis ikke du kan komme i tanke om, at der er nogle der giver udtryk for det, så tænker jeg, at det godt kan være din egen opfattelse af, at du burde være mere social, der påvirker dig og gør at du får en følelse af ensomhed. Jeg kan sagtens forstå, at man kan få en opfattelse af, at man burde gå i byen eller se vennerne så og så ofte, fordi man nemt kan få et indtryk af, at det er det "rigtige" at gøre - særligt fra sociale medier og medier generelt, tænker jeg at man nemt kan få det indtryk. Derfor synes jeg også at det er en fin beslutning, at du har valgt at undgå at bruge sociale medier, når du kan mærke at det ikke gør noget godt for dig og påvirker dig på en negativ måde. Jeg vil gerne slå fast, at der er stor forskel på hvad man har behov for af socialt samvær og at det også er noget der kan ændre sig med tiden. For mig at se er der derfor intet problem i, at ses med dine venner og være social i det omfang du er nu. Du er god nok, uanset antallet af venner du har og hvor ofte du ser dem. Så længe det er det du har det godt med og som føles rigtigt for dig, så er det lige som det skal være.

Men jeg fornemmer dog også i dit brev, at du har det lidt ambivalent i forhold til dit sociale liv, da det lyder til, at du også har et ønske om, at møde nye venner og få nye venner - og samtidig fornemmer jeg en form for magtesløshed omkring det. Du beskriver at du synes at det er svært at komme i snak med nye mennesker og at du ikke føler at du er i stand til at "connecte" med andre unge på din egen alder. Jeg kan godt forstå, at det kan føles svært, når du har haft en svært periode med social angst og stadig får angstanfald sommetider. Der er ikke noget at sige til, at denne periode har påvirket dig og har påvirket dit selvværd. Det lyder til at du har haft flere ubehagelige oplevelser, som jeg også tænker kan have påvirket dit selvværd og din opfattelse af dig selv. Jeg ved ikke hvordan disse oplevelser hænger sammen med din sociale angst, men uanset hvad, er der ikke noget at sige til, hvis du synes det er svært, pludselig at skulle se sig selv med nye øjne. Din historie med social angst og angstanfald er noget du har med dig i bagagen, som er en del af din historie nu. Ovenpå sådan en omgang kan det godt være svært at skulle finde tilbage til sig selv og få opbygget noget selvværd og selvtillid igen. Du skriver selv at du er ret sensitiv, men jeg får faktisk også indtryk af, at du er ret sej og kan mere end du selv tror - blandt andet fordi du er startet i behandling for din sociale angst og har arbejdet med den - og også fordi at du har været så modig, at du har skrevet om dine tanker og følelser i det her brev. Så, selvom jeg godt ved at det er nemmere sagt end gjort, så er jeg ikke i tvivl om at du kan lykkes med at finde nye bekendtskaber og gøre nogle af de ting du gerne vil.

Jeg ved ikke om det har din interesse, men jeg tænker lige at jeg vil prøve at præsentere dig for nogle steder, hvor jeg ved at man kan møde nye mennesker. Måske kender du dem allerede, eller måske synes du slet ikke det er relevant for dig - i så fald kan du naturligvis bare se bort fra det. Det første sted er en organisation der hedder Ventilen, som har forskellige tilbud rundt omkring i landet, hvor man kan mødes med andre unge og lave forskellige aktiviteter sammen. Jeg tænker at det måske kunne være en mulighed, i forhold til at få skabt kontakt til andre unge. Det er mit indtryk at en del af de unge som kommer i Ventilens tilbud også har haft oplevelser med fx social angst og følt at det var svært at skabe kontakt til andre unge. Derfor tænker jeg at der måske vil være nogle unge, som du føler du kan relatere til og som har gået med nogle af de samme tanker og bekymringer som dig. Det er selvfølgelig helt forståeligt hvis du ikke synes det er noget for dig, men jeg tænker det kunne være et godt springbræt til at kaste sig ud i andre sociale aktiviteter igen - f.eks. starte til, en fritidsaktivitet eller tage på en grupperejse. En anden mulighed for at møde nye mennesker er boblberg.dk/. Her kan man søge fællesskaber inden for ens interesser, eller hvad man nu måtte have lyst til.

Jeg håber rigtig meget, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej, og at du har fået nogle gode tanker og indspark i forhold til de mange tanker og bekymringer du går rundt med. Som tidligere nævnt, så er jeg ikke i tvivl om at der er rigtig mange ting som fylder for dig lige for tiden, så jeg er glad for at du har skrevet dem her. Jeg håber dog også, at du vil overveje, om det kunne være en mulighed at få nogle samtaler med en psykolog (hvis ikke du allerede får det)  - jeg tror det vil kunne hjælpe på dine bekymringer omkring dit sociale liv og din tro på dig selv. Husk at du altid er velkommen til at skrive herinde igen - og du er er også velkommen til at skrive på Cyberhus' SMS rådgivning eller på vores anden rådgivning Gruppechat.dk (her kan man chatte anonymt med andre unge, om alle de tanker der fylder), hvis du får brug for mere rådgivning. Jeg håber alt det bedste for dig og sender mange tanker og virtuelle krammere i din retning.

De bedste hilsner

Freja