Overbeskyttende
Overbeskyttende
Hey. Jeg har det her kæmpe problem. Min mor og far har været skilt, siden jeg var 3. Men det er som om at siden de blev skilt, har jeg været mere og mere overbeskyttende over for min far. Og det er lidt noget lort! Fordi jeg kan ikke skælde ham ud, eller blive sur på ham. Men hvis jeg kommer til at bryde en aftale med ham, så bliver jeg mega ked af det. Jeg er alt for overbeskyttende, men jeg kan ikke gøre for det. Og jeg er begyndt, at blive lidt træt af det. Fordi hvis han bryder en aftale, eller ikke har råd til at have mig. Så kan jeg ikke blive sur på ham, men så bliver jeg bare mega ked af det inden i uden at sige det til nogen. Fordi jeg har det som om at min mor, hun ikke forstår mig. Men alle mine veninder har deres forældre sammen, så de ved ikke hvordan det er. Så lige nu har jeg ingen andre chancer, end at spørge jer! Hvad skal jeg gøre, jeg bliver sindsyg hvis der vare ved. Og jeg føler at ingen forstår mig, men jeg kan seriøst heller ikke sige det til mig far! Er i ikke søde at hjælpe mig! Hilsen C
Hej C
Det er godt, at du har valgt at skrive til brevkassen, for jeg kan høre at du har det svært.
Du fortæller, at du er meget overbeskyttende over for din far, og at du snart ikke kan holde til det mere. Det lyder også virkelig svært, at du hele tiden skal passe på din fars følelser, og at du er bange for at gøre ham ked af det. Det er din far, som er den voksne og dig som er barnet. Derfor bør det være din far, som er beskyttende over for dig og ikke omvendt. Det er alt for stort et ansvar for dig, at skulle passe på din fars følelser.
Du går alene med nogle meget store følelser, når du bliver ked af det indeni, i stedet for at blive sur på din far. Jeg tror, at det vigtigt, at du får snakket med nogen om de følelser, som du har i forhold til din far. For som du selv siger, så lyder det som om, at du er meget beskyttende over for ham.
Det er helt naturligt, at man nogle gange bliver sur på sine forældre når man er 12 år gammel. Man er ikke altid enig med sine forældre, det er en del af at finde ud af, hvem man selv er. Det er helt okay, og det betyder ikke, at du elsker dine forældre mindre af den grund.
Jeg tror som sagt, at det er vigtigt, at du får snakket om, hvordan du har det. Du fortæller at du føler dig meget alene med dine følelser, da dine veninder ikke forstår dig. Det er rigtigt, at det kan være svært for dine veninder at forstå, specielt hvis de bor sammen med begge deres forældre. Du siger også, at din mor ikke rigtig forstår dig. Betyder det, at du har prøvet at snakke med hende om, hvordan du har det?
Det er vigtigt, at du får snakket om det, for som du selv siger, så kan du ikke holde til at være så beskyttende over for din far. Hvis du ikke føler, at du kan snakke med din mor om det, kender du måske en anden voksen, som du kan snakke med?
Hvis du ikke ved hvem du skal snakke med, eller hvordan du måske kan snakke med din mor om det, vil jeg anbefale dig at logge på Cyberhus chatrådgivningen. Her kan du anonymt chatte med en rådgiver, og sammen kan i måske finde frem til, hvad du skal gøre, og hvem du kan snakke med.
Chatrådgivningen har åbent tirsdag, onsdag og torsdag kl. 15 -19.
Det er godt, at du søger hjælp, for du skal ikke gå rundt og være ked af det indeni. Du skal have hjælp til at snakke om, hvorfor du er så beskyttende over for din far.
Mange tanker
Marianne