Kræft?

brevkassespørgsmål

Kræft?

brevkassespørgsmål af
V
13 år
Oprettet 2 år 9 måneder siden

Hej Cyberhus. Jeg er en dreng på 13. Jeg tror måske jeg har kræft i ja klunkerne, grundet nogle symptomer såsom, lille “bule” i min venstre testikel, ondt i nederste del af rykken og hævelse i højre testikel. Jeg har virkelig ikke løst til at tage emnet om med mine forældre pga den akavede snak🤷🏽‍♂️ Ville gerne vide om det kan være grundet onani? Ville gerne have svar hurtigst muligt da jeg er rimelig bekymret og “bange” Det skal lige siges at jeg opdagede for noget tid siden (2 måneder maybe) men først fandt ud af det kunne være farligt igår.

Svar: 

Kære V
Tak for dit spørgsmål. Testiklerne i pungen er ikke kuglerunde, der er en del blodkar, en sædleder og det der hedder en bitestikel i hver side af pungen, som gør at der kan være enkelte små ujævnheder. Dog skal man altid reagere, hvis der er tilkommet forandringer på en testikel, såsom smerte, hævelse eller en hård knude. Der vil oftest være tale om godartede forandringer, men hvis du er i tvivl, bør du for en sikkerheds skyld lade din læge undersøge det, også selvom det kan kræve en akavet snak med dine forældre. Det er megert usandsynligt at få kræft i en så ung alder som du har, men du skriver også at du er bekymret og bange og den følelse og ansvar skal du ikke gå med selv.

Du kan starte med at undersøge dig selv grundigt og hvis du fortsat er nervøs for at fejle noget, så ring til din læge.

Sådan undersæger du dine testikler:
Mange mænd undersøger testiklerne i badet, når de er sæbet ind. Det varme vand gør nemlig pungen blød og afslappet. Vælg gerne en bestemt dag om måneden, så er det nemmere at huske at gøre det.

Lad pungen hvile i din hånd og mærk tyngden og størrelsen på dine testiklerBrug begge hænder til at undersøge testiklerne, når du sæber dig indHver testikel nulres grundigt mellem tommel- og pegefingre. På den måde kan du mærke om noget føles anderledes, end det plejerUndersøg også bitestiklerne, som ligger på toppen og bag testiklerne. De er langt blødere og snørklede. Sådan skal de føles. 

Gå til lægen hvis:- Du mærker en knude på en af testiklerne eller bitestiklerne- Testiklen bliver hård- Testiklen hæver- Du får smerter i pungen eller i den ene testikel- Der bliver meget stor forskel på de to testikler- Den ene testikel føles tungere end den anden

Jeg håber du kunne bruge svaret. DBH Line

 

LineHs billede
Line fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program