Bage får at spår om kæste
Bage får at spår om kæste
Hej CAPTCHA jeg har det her broblem med en pige som jeg rigtigt godt kan lide men jeg tur ikke At gå hen at spår hine jeg ville gerne spår hine på bered men jeg ved ikke vor Dan man skal spår hene på netted
Kære Mathias
Hvor er det dejligt at der er en pige som du godt kan lide. Når der er en man godt kan lide, så er det helt normalt at være lidt nervøs for at tage det første skridt til at begynde at snakke sammen - så jeg forstår godt, at du synes det er en smule svært, at få brudt isen og prøve at snakke den her pige. Derfor kan det faktisk være en fin måde at gøre det på, at du prøver at skrive til hende på nettet. På den måde kan I nemlig begynde at lære hinanden at kende - og det er et vigtigt sted at starte, i forhold til at finde ud af om I måske kunne blive kærester.
Hvis du ikke allerede har det, så kunne en mulighed være at du prøver at tilføje hende på Snapchat eller Messenger - eller et helt tredje sted, hvis der er noget du ved hun bruger. På Snapchat vil du kunne sende hende nogle snaps engang imellem og på den måde vise din interesse for hende. Hvis du ikke er så meget for at sende billeder og er mere til at sende beskeder, så kan du også bruge Messenger. Det vigtigste er, at du får skabt kontakt til hende og får en fornemmelse af, om hun også virker til at være interesseret i dig. Hvis hun svarer på dine beskeder eller snaps og I får skrevet/snappet lidt sammen, så får I lige så stille lært hinanden bedre at kende, og så kan du nemmere prøve at spørge hende om hun har lyst til at lave et eller andet sammen - for eksempel se en film, gå en tur eller et eller andet andet.
Jeg krydser fingre for dig og ønsker dig held og lykke.
Mange hilsner Freja.