Hvorfor er han ikke ligeglad?
brevkassespørgsmål
Hvorfor er han ikke ligeglad?
Hej brevkasse Der er den her fyr som for ca. 2 år siden tog kontakt til mig og blev smaskforelsket i mig. Jeg ville ikke have ham i mit liv, men da han truede mig med at begå selvmord hver gang, lod jeg han blive. Mit største ønske dengang var, at falde for ham, da jeg syntes han var perfekt på alle områder, dog kunne jeg bare ikke få følelser for ham. Med tiden endte jeg dog alligevel med at få følelser for ham og nu, næsten efter 2 år er det mig der er forelsket i ham, og ham der er lidt ligeglad med mig. Man kan godt sige, at rollerne er byttet. Han endte forholdet i dag da det var en ‘mental belastning’ for ham. (Det skal lige siges, at han er medicinstuderende, men jeg ved ikke om det har nogen betydning). Desuden har han fortalt, at han ikke har følelser for mig længere, og at han ikke vil noget med mig i fremtiden heller. Jeg blev selvfølgelig enormt ked af det, men da jeg havde set det komme, var det alligevel ikke så slemt for mig. Vi havde derefter en kort samtale på skrift, (fordi han hverken ville tale i telefon med mig eller lade mig komme forbi ham. Han bor i Randers og jeg i Århus). Og det var her jeg blev forvirret. Han fortalte hvor god han synes jeg er, at jeg er en pige enhver dreng vil have. Han bad mig fokusere på skole og at opnå succes i stedet for at tænke på ægteskab (hvilket jeg ikke rigtig har tænkt på generelt set - dog har jeg med ham selvfølgelig). Derefter siger han, at tingene ikke kan fungere lige nu. Og han skriver ‘lige nu’ flere gange, selvom han for 5-10 minutter siden havde sagt at vi aldrig kunne blive til noget. Han bad mig kontakte ham hvis jeg havde brug for noget, at han vil være der for mig og hjælpe mig til enhver tid. Han kaldte mig også for hans største kærlighed. Jeg tog det hele meget pænt og fortalte ham at han er en god person (selvom han i flere måneder har været sammen med mig, hvor han ikke havde følelser for mig, hvorfor jeg føler mig snydt). Og lige inden vi skal til at sige farvel skriver han at han synes det er meget hårdt (at give slip/ sige favel) og at han ikke rigtig forstår hvorfor det er så hårdt for ham hvorefter han skriver han har det rigtig dårligt. Jeg beder ham stoppe og skriver farvel og han afslutter samtalen med “farvel. Undskyld alt”. Han har nu deaktiveret sin profil på facebook (det var der vi skrev sammen). Det undrer mig, at han ikke bare blokerede mig? Hvis han er så ligeglad kunne han nøjes med at blokere mg i stedet for at deaktivere hele sin profil. Jeg vil så egentlig bare gerne høre hvad du/I tænker om det her? Er det normalt at han reagerer sådan? Jeg vil ikke vide det fordi jeg vil have ham tilbage, da jeg faktisk har det fint nok uden ham. Dog vil jeg alligevel gerne vide hvorfor han ikke bare er ligeglad? Hvorfor skrive så meget og være så bekymret når han ikke elsker mig eller har følelser for mig? Og hvorfor deaktivere sin profil? Det skal lige siges, at han har sagt de samme ting før (omkring 2-3 gange) hvorefter han er vendt tilbage til mig. Jeg håber I kan være med til at besvare nogle af mine mange ubesvarede spørgsmål! Mange tak på forhånd. :)
Svar:
Kæreste dig
Kærligheden er så frygtelig udfordrende. Den er det mest vidunderlige, så vidunderlig at man glemmer alt omkring sig (og måske endda sig selv), men samtidig kan den også sende én ned i det dybeste sorte hul. Kærligheden er ikke logisk, den følger ikke noget mønster, og følelserne kan skifte lige så hurtigt som vejret. Mange af os bliver usikre og sårbare, når vi kommer derud, hvor vi ikke længere har kontrol, derud hvor vi pludselig er sårbare og alene. Vi kan komme til at føle ting og sige ting, og så ikke mene dem helt dagen efter alligevel.
Jeg kan sagtens forstå, at du er super forvirret over det, der sker med din eks-kæreste, det lyder rigtig hårdt. Det er rigtig svært at finde ud af, hvad man skal tænke og føle, når den, man er glad for, ikke er afklaret og siger modstridende ting. Jeg kan virkelig godt forstå, at det har gjort dig rigtig ked af det, at han svinger mellem at sige, at han slet ikke vil eller føler noget, til at han måske godt vil og synes du er god. Det må skabe rigtig mege forvirring hos dig. Det lyder som om, han er ret forvirret over, hvad han vil, og hvad han egentlig føler. Måske det også er derfor, han har slettet sin facebook? Måske det var svært for ham ikke at skrive til dig eller kigge på din profil eller sådan noget - og det kan gøre rigtig ondt, hvis man prøver at glemme sine følelser for nogen. Måske du om noget tid kan spørge ham om det, hvis du stadig har brug for at vide det? Umiddelbart lyder det for mig som om, han har brug for tid til lige at finde sig selv. Man kan aldrig udelukke, hvad fremtiden bringer, måske I finder sammen engang igen, og måske det kan være en fortrøstning for jer begge. Derfor gør det selvfølgelig stadig rigtig ondt, mens det står på, og det er helt okay at have ondt i hjertet.
Du spørger, om den måde, han reagerer på, er normal. Det er svært for mig at svare på, men da du skriver, at han har gjort det her før, så er det måske normalt for ham, og normalt for jer. I alle relationer opstår der ret hurtigt nogle mønstre for, hvordan man opfører sig, hvad man tillader sig og hvad man ikke gør. Helt fra starten, hvor man lærer hinanden at kende, sætter man sine grænser, og de kan være rigtig svære at rykke på. De ting, der sker flere gange, bliver på et tidspunkt normale. Nogle gange kan man godt føle sig helt sikker på en beslutning (for eksempel at slå op), men så lige så snart man har gjort det, føle nogle helt andre ting. Når du skriver, at han har gjort det her før, så tænker jeg, om det er blevet normalt for jer, at han er i tvivl? Hvis man altid i forholdet er i tvivl om, om ens partner vil forholdet, så er det rigtig svært at få det til at fungere. Måske er det det, I skal finde ud af nu? Hvad I vil?
Jeg tror, de fleste par, der går fra hinanden, går igennem den der fase, hvor man savner den anden og kun husker alle de gode ting. Måske det er det, der sker lige nu for ham? Nu hvor I ikke er sammen mere, dukker der måske alligevel noget savn og nogle følelser op, og han kan måske ikke helt forstå, hvorfor han gav slip på dig. Det er svært at være i en relation, hvor den ene skifter på den måde, og det er vigtigt, du passer på dig selv. Det lyder som om, han skubber dig væk, men alligevel ikke giver helt slip, og det kan blive rigtig hårdt for dig at være i. Du lyder dog ogsår et afklaret omkring, at du har det godt uden ham, og det er jeg glad for.
Jeg tror, det bedste du kan gøre lige nu er at give det tid. Lad det hele køle lidt ned og falme lidt. På et tidspunkt kan det være, du kan kontakte ham og stille ham alle de her spørgsmål? Måske det kunne være rart for dig at skrive alle de her tanker ned? Så kan du fortælle ham om dem en dag, eller bare bruge dem til at tænke over, hvad du føler.
Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at kærligheden snart bliver lidt lettere for dig.
Kærlig hilsen
Sophie
Relateret indhold
selvskade
jeg er en pige på 12, og jeg har selvskadet siden jeg var 10. det har været meget on and off hvornår jeg gør det, da det selvølgelig kommer an på hvordan jeg har det. jeg har idræt om onsdagen, og nogen gange kan mine cuts ikke nå at hele og jeg er virkelig bange for at nogen af pigerne ser det...
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
