Kære dig

Det lyder til at du, lige nu, er fanget i en rigtig ubehagelig situation som er rigtig svær at komme væk fra, og jeg kan virkelig godt forstå at du er frustreret. 

Dit spørgsmål er meget konkret: hvad kan jeg gøre? - og derfor vil jeg også forsøge at komme med nogle konkrete svar, som jeg så håber at du kan bruge. 

Først og fremmest synes jeg at det lyder helt urimeligt at din sag har været i gang i 2 år uden resultat, og jeg tænker på om du løbende har fået indsigt i hvad der konkret sker i sagen? Det har du nemlig ret til, og på den måde kan du holde øje med om der rent faktisk bliver gjort noget. Det er din sagsbehandler som skal holde dig underrettet. Derfor tænker jeg at et rigtig godt første skridt er at du ringer eller skriver til hende/ham, for at høre hvad status er og hvornår du kan forvente at der sker fremskridt. 

Hvis de så ikke kan give dig et klart svar, så tænker jeg at du skal inddrage hjælp udefra. Enten i form af en bisidder fra fx Danske Patienter, som kan give dig hjælp og råd ift. en klage til det danske patient klagenævn. Du har nemlig en række rettigheder, både som menneske, som patient og som handikappet, og det lyder til at de rettigheder ikke er blevet overholdt. Du kan også søge rådgivning hos den forening som beskæftiger sig med dit handikap. Her kan du se en liste over hvilke foreninger der findes.

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at du underretter din læge om hvad du oplever med din mor og får hans/hendes hjælp til at finde en holdbar løsning. For det er virkelig ikke meningen at du skal miste venskaber og komme i konflikt med din familie, "bare" fordi du har et handikap. Du har ret til at få hjælp af kommunen, og det er ikke iorden at det er trukket ud på den måde. 

I forhold til din mor, så tænker jeg også at du måske skal overveje at fortælle hende hvad du oplever. Det lyder nemlig ikke til at hun altid har været så grov ved dig, og måske er hun ikke altid klar over hvordan det føles for dig. For selvom det helt klart er svært for dig, så er det måske også svært for hende at I ikke har fået hjælp. Og det kan betyde at hun kommer til at sige eller gøre ting som ikke er ok, fordi hun er presset. Det er ikke en undskyldning, men det kan være en forklaring. 

Jeg håber du vil prøve at kontakte nogle af de forslag jeg har givet, og jeg håber at der sker store fremskridt i din sag meget hurtigt. Husk at du er velkommen til at skrive igen eller besøge vores chat. 

Venlige hilsner,

Signe