Jeg ved ikke hvad der er galt med mig

brevkassespørgsmål

Jeg ved ikke hvad der er galt med mig

Jeg har konstant brug for opmærksomhed og bekræftigelse for at føle mig god nok, og det SKAL være fra en dreng. Det er som om det er det eneste der sådan “virker”. Jeg føler mig ikke “hel”, eller god nok eller overhovedet som en person hvis en dreng ikke kan lide mig eller bare i det mindste giver mig opmærksomhed. Jeg ville så bare have en helt almindelig drenge ven som jeg kan få opmærksomhed fra, men alligevel bare er en ven, men så begybder han at kunne lide mig, og jeg er begyndt at blive helt afhængig af hans opmærksomhed, og igen, hans opmærksomhed og ikke ham, fordi jeg kunne ærlig talt ikke give en eneste fuck om det. Så efter han aiger han kan lide mig, eller jeg findee ud af det, kommer vi i et forgold som jeg ikke er i stand til at komme ud af fordi jeg fuldt ud er ude af stand til at være alene eller ikke have et “sikkerhedsnet” som jeg kan fslde tilbahe i. Sådan, jeg har brug for at have en kæreste, fordi hvis jeg har bruf for at føke mig elsket så er det bare den person jeg kan gå til, og ikke til andet, ser dem ikke engang som en person, og så får jeg dårlig samvittighed og prøber så hårdt at bare tvinge mgi selv til at kunne lide dem selvom det ikke føles rigtigt, MEN, på samme tid bliver jeg ved med at tænke grimt om dem, og jeg ved ikke om det er en forsvarsmekanisme dor

Svar:

Kære Victoria

Jeg kan godt forstå at du er rigtig ked af det her dilemma, med at du på den ene side føler dig afhængig af andres opmærksom, men samtidig med at du egentlig ikke har følelser for dem der giver dig opmærksomhed.

Alle mennesker har brug for at føle sig elsket. Alle har brug for at blive set.

At få opmærksomhed kan føles enormt stærkt. Man kan blive helt høj af at føle sig eftertragtet, og det er jo på den ene side en dejlig følelse. Men hvis det er opmærksomheden i sig selv man søger, så kan det være et problem, fordi det er svært at blive tilfreds...man vil hele tiden have mere. Mere opmærksomhed...og det bliver aldrig nok.

Som du selv er inde på, så føler du et behov for at få den her opmærksomhed, fordi det er den eneste måde du kan føle dig hel. Problemet er bare at det er den forkerte løsning på dit problem.

Du går med en følelse indeni, af at du ikke er god nok. Jeg tror det er den følelse du forsøger at fjerne eller overdøve, ved at få andres opmærksomhed. Problemet er bare at andres opmærksomhed ikke rigtig kan erstatte ens egen følelse af at være god nok, for det er to forskellige ting.

Man kan også sige det på en anden måde. Hvis man har det rigtig svært med sig selv, og hvis man føler sig forkert, så kommer man ikke til at føle sig rigtig, fordi man får andres opmærksom.

Jeg tror ikke der er noget galt med dig. Faktisk er der rigtig mange, på din alder, der har det præcis på den måde du beskriver. Det er nemlig en tid, hvor man ofte kan blive meget usikker på sig selv. Hvor man let kan føle sig forkert, eller føle at man ikke er god nok.

Du er god nok, og du er ikke forkert. Det ved jeg med sikkerhed. Men hvordan kommer du også dertil at du tror på det?

Jeg tænker det handler om at tale med nogen om hvordan du har det. De kan være dine forældre, en lærer eller en anden voksen, som du er tryg ved. Det kunne også være en ungerådgiver i din kommune. De er vant til at snakke med unge der har det præcis som dig, og bare ved at få tankerne ud af hovedet, og tale om dem, kan man faktisk lige så stille begynde at ændre dem.

Jeg kan godt forstå at du er meget fokuseret på det her med opmærksomheden, men jeg er faktisk ret sikker på at du i stedet skal prøve at arbejde med dine tanker om dig selv, så du får det bedre med at være dig...lige som du er. Så tror jeg det andet løser sig af sig selv.

Mange hilsner Tanja