Kære du

Det lyder som en rigtig skræmmende situation, du var ude for. Det er godt at høre, at din kollega efterfølgende tog hånd om dig og sikrede sig, at du var okay. Du fortæller, at det føltes som om, det var første gang, at en anden viste interesse i dig, og sådan som jeg forstår dit brev, så var det en noget øjenåbende oplevelse for dig. Som jeg forstår dit brev, så var det ikke en nem oplevelse, fordi du ville ønske, at du oplevede det noget oftere, at andre viste interesse for dig. Det forstår jeg godt. Vi har alle brug for at føle os set og hørt, og det fortjener vi også allesammen.

Jeg tænker på, om det kunne være en idé at tale med nogle af dine nærmeste f.eks. familie og venner om den her oplevelse, og at du ikke føler, at de så tit viser interesse for, hvordan du har det? At du kunne ønske, at de gjorde det noget oftere? Det kan være, at du er ét af de slags mennesker, som ofte kommer til at gå lidt med tingene selv, og så kan man godt have brug for ekstra hjælp til at få åbnet op. Hvis det er sådan for dig, så kunne det måske også være en idé at tale med dine nærmeste om det, så de forstår, hvorfor du har brug for, at de er mere direkte. Nogle gange så kan ting virke helt åbenlyse for én selv, men det er ikke ensbetydende med, at det er åbenlyst for andre. Så hvis man mangler noget i sine relationer til andre, så er det okay og faktisk også vigtigt, at man får sat ord på det. Det er okay at bede om de ting, som man mangler, men ikke får.

Jeg håber, at mit svar er hjælpsomt for dig at læse. Hvis du har brug for at tale med nogen omkring det, som skete dengang, så tøv ikke med at kigge forbi. Vi sidder klar både i brevkasse og i vores SMS-rådgivning.

Jeg ønsker dig ALT det bedste!

Knus,

Dagmar