Far

brevkassespørgsmål

Far

Hej Cyberhus Jeg skriver fordi jeg går med noget jeg synes er lidt svært.. det er fordi jeg ikke har set min far i over 2 år. Det startede for meget lang tid siden da jeg begyndte at blive teenager og så ved jeg ikke rigtig men der skete en masse ting og så vidt jeg husker var jeg hele tiden uvenner med min far og vi skændtes meget. Vi blev hele tiden uvenner når jeg var hos min far. Min mor og far er skilt. Det har de været i 11 år. Og når jeg var hos ham skældte han mig og mine søskende ud meget. (Følte jeg ihvertfald). Og indtil ham flyttede sammen med sin kæreste boede han i en 1 værelses lejlighed hvor der ikke var noget plads, så det var også svært for lig fordi jeg ikke havde noget sted hvor jeg kunne lukke mig inde. Ja og så lige pludselig mistede jeg bare kontakten til ham og har så ikke set ham siden. Han skriver aldrig eller ringer til mig. Kun på min fødselsdag men jeg skriver så heller ikke til ham fordi jeg i lang tid ikke rigtig gad ham. Og jeg ved stadig ikke rigtig om jeg gider ham. Samtidig har jeg også i et par år gået og savnet ham i perioder. Det har også gjordt mig lidt ked af det. Jeg har overvejet lidt om jeg skulle kontakte ham, men jeg føler vare det er rigtig svært efter så lang tid hvor vi ikke har haft kontakt.. jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil for samtidig orker jeg ikke alle de følelser der følger med.. så er virkelig i et dilemma omkring hvad jeg skal gøre, fordi der går bare længere og længere tid hvor vi ikke har kontakt og lige pludselig er han måske død. Så det stresser mig lidt.. og han kontakter tydeligvis ikke mig så har du et godt råd til hvad jeg skal gøre?? Udover det så har jeg lige et spørgsmål: jeg får nogen gange at vide fra min veninde er hun synes jeg er kedelig fordi jeg ikke gider gå i byen.. det har aldrig rigtig sagt mig noget og jeg ved ikke rigtig hvorfor.. jeg er lidt den generte typer og til tider indadvendt. Tro mig det har været meget værre da jeg var yngre.. jeg føler der er noget galt med mig fordi jeg ikke ikke har lyst fordi jeg føler alle andre unge går i byen men jeg vil meget hellere være hjemme med kæresten.. og tit er jeg bare så træt den tid hvor man går i byen så jeg vil bare hellere i seng end at bruge hele natten i byen og så er resten af ens weekend bare ødelagt. er jeg bare underlig eller hvad? Og mit sidste spørgsmål er: jeg fylder 24 år til august og så kan jeg jo ikke længere bruge jeres brevkasse herinde.. den går jo kun til og med 23 år. Og eftersom jeg har været rigtig glad for at bruge jeres brevkasse ville jeg høre om der er et andet sted for unge/voksne jeg kan skrive til når dette ikke længere er en mulighed?

Svar:

Kære dig

Tusind tak for dit brev. Jeg kan tydeligt mærke at du går rundt med en hel masse tanker som påvirker dig meget, og det er rigtig godt at du rækker ud.

Når jeg læser dit spørgsmål, så ser jeg at der særligt er tre ting som optager dig: dit forhold til din far, din manglende lyst til at gå i byen, og hvor du kan søge rådgivning når du er over 23 år. Jeg skal gøre mit bedste for at give dig et godt svar på alle tre spørgsmål.

Dit forhold til din far

Du skriver at du, lige nu, ikke har kontakt til din far udover på fødselsdage. Du skriver at du sjældent eller aldrig tager kontakt til ham, og du oplever heller ikke at han tager kontakt til dig. Du skriver også at du ikke helt ved om du gider ham, men samtidig så er du bange for at I helt mister kontakten. Når jeg læser dit spørgsmål, så får jeg en følelse af at din frygt for at miste kontakten helt med ham, er større end din modvilje mod ham. Det kan godt være at jeg tager fejl, og det er, i sidste ende, kun dig, der kan beslutte hvad der skal ske med jeres forhold. Det vigtigste er at du spørger dig selv om det har værdi for dig at have kontakt til din far? Det skriver jeg, fordi jeg tænker at selvom I ikke har haft kontakt, og selvom du ikke har særlig gode minder om ham, så kan det have stor betydning at beslutte at man slet ikke ønsker kontakt til en forælder, og det vil være rigtig ærgerligt hvis det er noget du kommer til at fortryde senere hen. Det betyder ikke at du nødvendigvis skal tage en beslutning om at du vil kontakte ham ofte, men måske skal du overveje om der er mulighed for at I kan have kontakt på en eller anden måde? Her kan det være en god idé at du taler med dine søskende om hvordan de forholder sig til ham. Hvis de også har et ønske om at have lidt mere kontakt, så kan I overveje om I skal lave nogle fælles aktiviteter med ham et par gange om året. Gerne hvor I laver noget sammen, så det ikke behøver at handle om at I skal sidde stille og tale - det kan nemlig nemt blive lidt akavet eller ubehageligt, når I ikke har de bedste minder fra tidligere. Det kan også være at I skal invitere både ham og hans kæreste, så I kan lære hende at kende.

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg også at dit forhold til din far, måske også er blevet påvirket af at din mor og far blev skilt mens du var teenager, hvor din krop og sind allerede var i en vild udvikling. Så samtidig med at du skulle gennemgå en personlig overgang fra barn til teenager (og så voksen), så skulle du forholde dig til at dine forældre ikke længere var sammen - og så vidt jeg kan gennemskue, så endte I med at bo hos jeres mor, og kom kun på besøg hos din far. En skilsmisse er altid en svær ting at overvære, og det kan nemt betyde at man bliver vred uden helt at vide hvor man skal placere vreden. Måske blev din vrede vendt mod din far? Måske var det hans skyld at de ikke længere var sammen? Du skriver ikke så meget om hvad der gjorde at de gik fra hinanden, men du skriver at I tit var uvenner. Så det er helt naturligt at dit forhold til ham vil blive påvirket. Jeg tænker også at han nok også er blevet påvirket af det, og måske tænker han at han ikke skal kontakte dig, fordi du ikke ønsker det? Det er selvfølgelig kun gætterier fra min side, men måske handler hans manglende kontakt om at vise hensyn overfor dig - og ikke fordi han ikke ønsker kontakt.

Jeg ville ønske jeg kunne give dig et helt klart svar på hvad du skal gøre, men som sagt, så er det i sidste ende, kun dig der kan mærke hvad der føles rigtigt. Jeg håber mine tanker har givet dig noget at tænke over, så det bliver nemmere for dig at træffe en beslutning.

Manglende lyst til at gå i byen

I dit brev skriver du også at du har en veninde som synes at du er kedelig, fordi du ikke har lyst til at tage med i byen. Min første tanke er at du skal være ærlig overfor hende, og sige at det gør dig ked af det, når hun siger sådan. Det er nemlig helt okay at du har det sådan, og der er ikke noget i vejen med dig. Det er meget forskelligt hvor social man er, og nogle mennesker har mere lyst til at være sig selv eller sammen med få mennesker. Det er der intet galt i.

I den forbindelse, tænker jeg at du måske kan spørge hende om I ikke kan ses bare sammen jer to, uden at I behøver at gå i byen. Så er det nemmere for jer at tale ordentligt sammen, og hvis hun så har lyst til at gå meget i byen, så har hun sikkert andre veninder, som hun kan gøre det med. Man kan sagtens være gode veninder, selvom man ikke har det samme sociale behov.

Når det så er sagt, så synes jeg også at det lyder til at du har en bestemt forestilling om hvordan man går i byen - at det skal vare hele natten, så man er smadret resten af weekenden. Sådan behøver det ikke at være, og det er også fint hvis du tager med i byen, men tager hjem tidligere på aftenen. Der er ingen der kan tvinge dig til at blive ude hele natten eller f.eks. drikke dig fuld. En bytur kan også være en hyggelig aften sammen med gode venner, hvor man så tager hjem, når man har lyst til at tage hjem. For nogen er det tidligt, og for andre er det først midt om natten eller morgenen. Der er ingen regler der siger at det skal være på den ene eller anden måde, og du må gerne tage med i byen, og så tage hjem når du har lyst. Så du kan jo overveje om du skal prøve at tage med i byen, og så tage en beslutning om at du tager hjem kl.22 eller 23, så du stadig har overskud dagen efter. Hvis du synes det er pinligt eller er bange for hvordan de andre vil reagere, så kan du altid fortælle en lille hvid løgn om at du skal på arbejde dagen efter. Jeg håber dog at dine venner vil respektere din beslutning, så du ikke behøver at lyve.

Rådgivning over 23 år

Dit sidste spørgsmål handler om hvor du kan få rådgivning, når du ikke længere kan bruge vores brevkasse. Her vil jeg henvise dig til to forskellige rådgivninger. Den ene er vores søster-rådgivning Gruppechat.dk, hvor du kan deltage i gruppechats med andre unge, og her er du velkommen helt indtil du fylder 29 år. Det er selvfølgelig ikke 1-1 rådgivning, men der deltager altid en rådgiver, som sørger for at alle har det godt.

Den anden rådgivning hedder UngtilUng.com, og her kan du både få personlig rådgivning og deltage i gruppechats helt indtil du fylder 35 år. De har også en brevkasse :)

Jeg håber du kan bruge mine svar.

Kærlige hilsner,

Camilla