Kære du

Jeg er glad for, at du har skrevet herinde. Det at du rækker ud og fortæller om dine tanker og følelser her, er første skridt i forhold til, at få hjælp til at få det bedre.

Du skriver, at du har selvmordstanker flere gange om dagen, selvom du normalt er en pige der går rundt og er meget glad. Som jeg forstår dit brev, plejede du førhen at være en glad pige, men den seneste tid, er du af en eller anden årsag, begyndt at have selvmordstanker. Det er også mit indtryk, at du ikke helt ved, hvorfor du pludselig har de her tanker. Selvmordstanker er naturligvis en alvorlig ting og et tegn på, at der er noget i dit indre eller i dit liv, som du ikke trives i. Selvmordstanker kan ses et advarselstegn - som hjernens måde at fortælle dig, at der er noget der ikke er, som det skal være og at der skal gøres noget ved det. 

Du skriver i dit brev, at du aldrig snakker med nogle. Som jeg forstår det, så handler det om, at du ikke har snakket med nogle om, hvordan du har det. Dog skriver du også, at mange af dine venner mener, at du skal prøve at snakke med en lærer om, hvordan du har det. Så på en eller anden måde, må dine venner have fået fornemmelsen af, at du ikke har det så godt for tiden. Måske er der nogle ændringer i din adfærd eller andre ydre tegn, som er med til at give dine venner et indtryk af, at du ikke har det godt. Måske kan du prøve at tænke over, om du selv kan mærke nogle ændringer i dine følelser eller adfærd, udover selvmordstankerne, som kan være tegn på, at du ikke har det så godt for tiden. Jeg synes det er rigtig godt, at dine venner prøver at række ud til dig og få dig til at tale om hvordan du har det - men jeg forstår selvfølgelig også godt, at det kan være svært, og måske også lidt grænseoverskridende, at åbne op om hvordan man har det. Jeg forstår også godt dine tanker om, at du ikke vil gøre dine forældre kede af det, ved at snakke med dem om det. Det vidner om, at du er en empatisk pige og at det betyder meget for dig, at dine nærmeste har det godt. Selvom det er en positiv egenskab at have, så er det også vigtigt, at du selv har det godt. Derfor synes jeg også, at det er rigtig vigtigt at du får snakket med nogle om, hvordan du har det. Det behøves ikke nødvendigvis være dine forældre i første omgang - du kunne måske også prøve at åbne mere op over for dine venner eller du kan prøve at tale med en lærer, som dine venner foreslår. Nu ved jeg ikke hvordan din relation er til din storebror, men hvis du tænker det giver mening, kunne du også prøve at tale med ham om det? Det lyder jo til, at han også har prøvet at have det svært, så måske vil han kunne forstå dine følelser og sætte sig ind i hvordan du har det. På et eller andet tidspunkt synes jeg dog også, at du skal prøve at snakke med dine forældre om det. Jeg forstår, som nævnt, godt at du ikke har lyst til at gøre dem kede af det, men jeg tror bare at det er vigtigt, at dine forældre ved hvordan du har det, for at du kan få den bedst mulige hjælp. Selvom dine forældre ikke bliver glade for at høre om dine selvmordstanker, så tror jeg stadig at de vil være glade for at du fortæller dem det, så de kan være med til at hjælpe dig til at få det godt igen. Når du har fortalt dine nærmeste om, hvordan du har det, så vil I sammen skulle finde ud af, hvad næste skridt skal være. Én mulighed kan være, at få en tid hos din læge, som måske vil henvise dig videre til en psykolog.

Du skriver i dit brev, at du ikke føler du har nogen grund til at have selvmordstanker og spørger om det er for dumt at have det sådan, når der ingen grund er. Først og fremmest vil jeg sige, at ingen følelser er dumme og at det er vigtigt du ikke negligerer dine egne følelser. Som jeg nævnte tidligere, så er selvmordstanker en form for advarselstegn, som kan fortælle en, at der er noget der ikke er som det skal være. Derfor er der også altid en grund til, at man har disse tanker. Det kan dog sagtens være, at årsagen til selvmordstankerne og til, hvorfor du ikke har det godt, ikke er blevet tydelig for dig endnu. Dette er noget, som du kan spore dig ind på, ved at få den rigtige hjælp - ved at snakke med en psykolog vil du for eksempel kunne få hjælp til at spore dig ind på, hvad der kan være årsagen til, at du har de her selvmordstanker.

Så, for at opsummere, synes jeg det er rigtig vigtigt, at du får fortalt dine nærmeste om dine svære tanker. Hvis du har svært ved at sige det til dine forældre, kan du også prøve at skrive et brev til dem, som du så måske kan læse op for dem. Det, at du har skrevet herind og fortalt om dine følelser og tanker, er rigtig godt - det er første skridt på vejen, til at få det bedre.

Hvis du har lyst, er du også meget velkommen til at kigge forbi vores chatrådgivning. Chatrådgivningen er online tirsdag, onsdag og torsdag kl. 18-21 samt onsdag kl. 13-16. I chatten vil du også få mulighed for at uddybe dine følelser og tanker mere og måske vil det også kunne hjælpe dig til at blive mere bevidst om nogle følelser, du ikke vidste du havde. Du finder chatrådgivningen her.

En del kommuner i Danmark har også kommunechats. Hvis du bor i en af de kommuner, har du også muligheden for, at du kan chatte med en ungerådgiver fra din kommune, som vil kunne rådgive og hjælpe dig specifikt lige i forhold til, hvad der er af tilbud i din kommune. Du finder oversigten over kommunechatten her.

Jeg håber du kan bruge mit svar og håber på alt det bedste for dig. Husk, at selvom det føles svært lige nu, så vil du få det bedre igen på et tidspunkt, når bare du får den rette hjælp.

Omsorgsfulde hilsner

Freja