Kære Andreas

Tak for dit brev.

Der er rigtig mange, som oplever det samme, som du oplever: At jo flere venner, der kommer i et forhold, jo mere bliver der spurgt ind til, hvornår man selv skal have en kæreste. Ofte kommer spøgsmålet også i takt med at man bliver ældre. Der er mange, der oplever, at forældre, bedsteforældre, mostre, onkler osv. også begynder at stille en spørgsmålet om, hvornår man skal i et forhold, fordi man måske er 21+ år. Nogle oplever sådan nogle spørgsmål som et pres på deres skuldre. Med pres mener jeg, at de føler, de ikke får plads og ro til at nyde singlelivet. Mon du har det sådan? Hvis det er sådan du har det, tænker jeg, at det kan være en idé  at snakke med dine venner om det og fortælle dem, hvordan du oplever det, når de ofte spørger dig, om du ikke snart skal have en kæreste. Mon du mulighed for og føler dig tryg ved det? Kunne du forestille dig, at det vil give mening for dig at tage dialogen med dem? Jeg kunne forestille mig, at dine venner ikke spørger dig for at genere dig eller for bevidst at lægge pres på dig. Når man selv oplever noget positivt, og noget som man er rigtig glad for, så er det naturligt, at man også ønsker det for dem, som man holder af. Hvad tænker du om det? Kunne du forestille dig, at det, de siger, kommer et godt sted fra?

Ikke desto mindre så er det vigtigt for mig at sige, det på ingen måde er unormalt, at du er  single. Jeg tænker også, at det er vigtigt, at du holder fast i dig selv og først bevæger dig over mod et forhold, når du selv føler, at du er klar til det. Selvom dine venner måske ønsker det for dig, så er det kun dig, der kan mærke, hvornår du har lyst og klar til at finde en kæreste. 

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Med venlig hilsen,
Malou