Meget forskellige forneden

brevkassespørgsmål

Meget forskellige forneden

brevkassespørgsmål af
Naja
13 år
Oprettet 2 år 11 måneder siden

Jeg havde filmaften med to veninder i weekenden fordi den ene var alene hjemme. Vi kan kalde mine veninder for A og B. Vi skulle se "storskærm" nede i stuen så der klædte vi lige om til nattøj. Tilfældigvis var vi lige bukseløse samitid og så tjekkede vi lige hinanden ud. Jeg har aldrig kigget så meget på mig selv og slet ikke på andre. Så synes jeg bare noget var mærkeligt. Altså vores anuser er faktisk ret ens. Men vores skeder er så vidt forsekllige. Mine kønslæber stikker helt ud og er synlige hele tiden. Meget synlige! A's kønslæber er kun lidt synlige og B's kønslæber er lukket fuldstændig inde bag ved revnen og kommer kun til syne når hun spreder benene ud. Det er virkelig smukt. Jeg blev lidt ked af min skede er så grim, og de andres, især B, er så smukke, men de andre to trøstede mig og sagde min er okay men det syns jeg nu ikke. Er det normalt at pigers skeder er så forskellige? Har jeg nogen chance overhodet med min grimme skede?

Svar: 

Hej!

Tusind tak for dit spørgsmål.

Det er helt normalt, at se forskellige ud "dernede". Kønslæberne er meget forskelligartede og af denne grund findes der ikke en korrekt form for skede. Ligesom du og dine veninder ser forskellige ud, så ser alle andre også forskellige ud. Derfor synes jeg, at du skal lytte til dine gode veninder, for det er altså helt normalt at have en skede, der ser ud som din!

Til slut vil jeg gerne rose dig og dine veninder for at tale åbent om krop og kropsforskelle. Det kan være rart at tale med andre omkring ens krop, hvad der er normalt og ikke normalt, og man kan lære rigtigt meget af hinanden.

Mange hilsner herfra.

Mathilde fra Cyberhus

cyberhusmathildes billede
Mathilde fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program