Gravid?

brevkassespørgsmål

Gravid?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 3 år 7 måneder siden

Hej.

I min sidste cyklus havde jeg ubeskyttet sex, hvor jeg efterfølgende tog en fortrydelsespille. Jeg fik min mens ca. 4 dage før. I den cyklus jeg befinder mig i nu har jeg igen (upsi) taget en fortrydelsespille efter ubeskyttet samleje med samme person. Jeg ved ikke om han kom i mig, men jeg tog den alligevel. Jeg begyndte, en uge efter jeg tog fortrydelsespille nr.2, at få let blødning, hvor jeg har været nødt til at bruge bind. Der har været smerter, ligesom ved menstruation, men blødningen har på ingen måde været særlig kraftig. Blødningen er meget mild her på dag 3.

Jeg skulle starte på p-piller ved min næste menstruation, så jeg begyndte at tage dem, da jeg blødte.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er min menstruation eller evt en blødning ifølge af fortrydelsespillerne? Jeg har læst mig lidt frem til, at de kan godt kan give rod i ens cyklus.

Jeg overvejer, at tage en graviditetstest for at være sikker. Lyder det som dn god idé? 

Desuden er vi begge klar over risikoen for kønssygdomme.. 

Svar: 

Hej og mange tak for dit spørgsmål.

Når man tager en fortrydelsespille udskydes ens ægløsning, så sædcellerne ikke kan overleve til at befrugte ægget. Det er selvfølgelig vigtigt, at tage pillen efter anvisningerne. For de fleste typer fortrydelsespiller gælder, at jo hurtigere pillen tages efter ubeskyttet samleje, destro større beskyttende effekt mod graviditet. Fortrydelsespiller beskytter dog kun med 85% mod graviditet og derfor vil det være en god ide at få afkræftet en mulig graviditet med en graviditetstest for en sikkerheds skyld.
I forhold til din opstart på p-piller, så kan man opstarte på p-piller når man ønsker, uanset hvor man er i sin cyklus. Det er derfor helt fint, at du er startet i forbindelse med din blødning også selvom din blødning var mildere end normalt. Hvis man starter på sin menstruations første dag, er man beskyttet af p-pillerne mod graviditet med det samme. Hvis man opstarter på andre tidspunkter end på sin menstruations første dag, skal man bruge alternativ beskyttelse mod at blive gravid i 7 dage. Jeg ved ikke hvornår i din normale cyklus, at du begyndte at bløde efter din seneste fortrydelspille og derfor ville jeg anbefale at I skulle bruge fx kondom i de første 7 dage på p-pillerne. De dage er nok gået nu, så hvis I alligevel havde ubeskyttet sex der, bør du ligeledes tage en gravisitetstest når du er færdig med din første p-pille pakke.
Og som du selv nævner, er det altid en god ide at du og din parter bliver tjekket for kønssygdomme, så I kan dyrke ubeskyttet sex uden bekymringer.

Jeg håber at det var svar på dine spørgsmål.

Mange hilsner fra Line 

 

LineHs billede
Line fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program