fissen

brevkassespørgsmål

fissen

brevkassespørgsmål af
sofia
13 år
Oprettet 3 år 9 måneder siden

hej, det her er meget pinligt for mig at sige men ved ikke hvad jeg skal gøre. jeg er ret sikker på jeg har fået børneorm og så er der en brun orme agtig ting i min klit, jeg ved virkelig ik hvad jeg skal gøre for jeg kan ikke snakke med mine forældre om det og kender ik min læge på nogen måde. er der nogen der ved hvad den brune ting kan være?

Svar: 

Kære Sofia 

Jeg kan godt forstå at du bliver bekymret, og det er rigtig godt at du spørger. 

Jeg synes ikke det du beskriver lyder som børneorm. De vil som regel være hvide, og hovedsageligt sidde omkring endetarmen. De kan godt vandre til skeden, men det du beskriver lyder mere som klumpet udflåd. 

Brunligt udflåd kan være helt almindeligt i forbindelse med menstruation. Det kan dog også være udtryk for at der er ubalance I skeden, så det er vigtigt at du får snakke t med din læge. 

Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er akavet. Men det er altså en fuldstændig naturlig ting at tale med sin læge om. For lægen er udflåd lige så almindeligt og naturligt at tale om, som en brækket arm. 

Jeg synes også du skal overveje at tale med dine forældre om det, selv om du siger at det ikke er en mulighed. Hvis du forklarer hvad det er du oplever, kan din mor måske hurtigt give en forklaring, og i hvert fald hjælpe med at kontakte din læge.  

Brunt udflåd kan være helt ufarligt, men det er vigtigt at være opmærksom på farve, konsistens og lugt af udflåd, da det kan være en indikator på at noget er i ubalance i skeden. Ud fra din beskrivelse kan jeg heller ikke være sikker på at det faktisk er udflåd, og derfor er det bare vigtigt at du får det tjekket. 

Mange hilsner Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program