Føler mig udnyttet

brevkassespørgsmål

Føler mig udnyttet

brevkassespørgsmål af
Eco"
14 år
Oprettet 3 år 3 måneder siden

Hej  Cyberhus...

Jeg har jo skrevet en masse breve angående selvmordstanker osv, men denne her gang er det lidt noget andet... Jeg håber jeg kan få noget hjælp

Så sagen er, at jeg føler folk udnytter mig... Jeg har for kort tid siden været ude for en episode med nogle mænd (17-19) som talte meget... Nedladende om kvinder. Jeg konfronterede dem, hvorefter vi diskuterede, og de hakkede på mig med "du er for bange til at sige ordet "sex" på gaden" og "hvad kan du gøre?" Du er bare en lille pige" osv.

Bagefter gik en af dem, og den mand der er tilbage begynder at tale seksuelt OG nedladende til mig på samme tid, hvilket virkelig gjorde mig bange for ham, og virkelig..  jeg følte mig bare SÅ klam... Bagefter prøvede han at tage på mig, hvilket jeg heldigvis fik stoppet...

Oplevelsen sidder stadig dybt i mig, og piner mig virkelig meget. 

(Der er stadig ingen der ved noget om det..)

En anden ting er, at min veninde har fået en kæreste, som hun er rigtig glad for osv, og det er selvfølgelig fint, men på det sidste er hendes kæreste blevet meget fjern.

Hun har så skrevet til mig om det, og jeg hjælper gerne, men altså.... Hun kan finde på ting som at bede mig om at tale til HENDES kæreste for hende, fordi hun ikke var tid, sende billeder til hendes kæreste af de 2 - sådanne ting. 

Jeg har virkelig ikke lyst til at være så indblandet i forholdet, fordi jeg kender ikke kæresten særlig godt, og jeg bliver ukomfortabel af det... Altså, at tale med hende om deres forhold...

Altså, jeg har det ikke særlig godt socialt, hvilket gør det lidt svært for mig at tale med nye mennesker..

Jeg har skrevet til min veninde, at jeg ikke kan være hendes "budbringer" mere, fordi det dræner mig psykisk og gør mig virkelig træt.

Efter jeg fortalte hende at jeg ikke kunne være sådan en stor del af forholdet, og sende billeder frem og tilbage, tale med kæresten og sådan noget, er hun bare blevet så... Jeg ved det ikke, led mod mig..

Hun (veninden) har været sammen med en anden pige fra vores klasse, og de har det rigtig godt sammen, og skal sende mig billeder af hvor meget de hygger og griner, og jeg føler bare jeg kun er hendes "veninde" fordi hun har brug for en til at klare sine hverdags ting, og sådan noget...

Før i siger, jeg dømmer for meget ud fra en oplevelse, her er nogle andre ting, som jeg føler kunne give mening at sige:

- når jeg beder om hjælp fra hende, vender hun og drejer situationen så den kun handler om hende

- når vi taler, så er det mest hende der fortæller om hvor irriterende alle mulige er, og at hun føler sig "anderledes" fra alle andre

Jeg føler det er på tide, jeg fortæller hende jeg ikke har lyst til at være hendes veninde mere, men - jeg kan ikke. 

Jeg har altid været bange for hvad folk tænker om mig, og jeg er bare så bange for at såre hende. Fordi selvom jeg synes hun udnytter mig, og bruger mig, har vi stadig været tætte som mindre... Og vil jeg virkelig miste det?...

De her ting har virkelig bare givet et boost til mine selvmordstanker, og jeg er virkelig træt og glemsom for tiden...

Først manden som prøvede at udnytte mig seksuelt, og bagefter min veninde der udnyttede mig, fordi hun havde lidt travlt og ikke havde tid til sin kæreste...

Og det andet er de begge to fortalte mig, hvor lidt jeg er værd - indirekte men alligevel - og måske skal jeg bare til at indse, at verden simpelthen er for stor til mig...

Jeg føler bare det hele er så uretfærdigt og trist.. jeg er kun 14 år... Jeg har overvejet selvmord meget tungt, og det gør jeg stadig... Fordi folk udnytter mig kun..

 Håber jeg kan få nogle råd eller noget..

- Eco"

Svar: 

Kære Eco 

Som altid, er det godt at du rækker ud, når noget indeni fylder rigtig meget. Det er du meget velkommen til at fortsætte med. 

Vi vil gerne holde fast i vores beslutning om at henvise dig til sms, eller chat, som vi har beskrevet i det seneste svar du fik i brevkassen: https://cyberhus.dk/brevkasse/corona-og-flere-ting 

Vi vil meget gerne hjælpe, og vi sidder klar til at lytte, og dele vores tanker. Vi er nødt til at gøre det på en måde, så vi samtidig passer på dig og din anonymitet. Derfor håber vi at møde dig i chatten, eller på SMS en af de nærmeste dage. 

Mange hilsner Susan

 

 

Susans billede
Susan fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program