hvad skal jeg gøre?
hvad skal jeg gøre?
Hej
Jeg har i flere år kastet op efter jeg har spist noget. Gør det ca i en måned af gangen, og så stopper jeg igen fordi jeg glemmer at gøre det. Har tabt mig en del på det, men når jeg stopper tager jeg altid det hele på igen. Hvilket er årsagen til at jeg begynder igen og igen. Er altid trist og har dårligt nok lyst til noget. Sociale aktiviteter og fester er altid det sidste jeg har lyst til, men man kommer hurtigt udenfor fællesskabet hvis ikke man deltager… Er bare så træt. Orker aldrig skole når jeg vågner om morgenen. Bare tanken om at skulle udenfor min hoveddør, og mit energiniveau er helt i bund. Går altid i seng ved 20 tiden fordi jeg er for træt til at holde øjne åbne. Har også alt for meget fravær i skolen og har op til flere gange taget sådan 30 Panodiler for at få det dårligt og have en grund til at blive hjem, udover den grund at jeg er træt og ked af det. Men jeg får det aldrig dårligt af Panodilerne, får kun lidt hovedpine… Er også bange for at gå ned med skraldet fordi jeg føler mine naboer kan se mig fra deres vinduer. Bliver også nødt til at gå ind af en af bagdørene i skolen fordi man skal gå forbi rigtig mange vinduer for at komme til hovedindgangen. Bliver også nødt til at tage en omvej i skole, fordi der er for mange biler den anden vej, og er bange for at bilisterne kan se mig ud gennem deres vinduer. Til fester drikker jeg ligesom andre unge mennesker, men efter 3-4 øl bliver jeg meget trist, og ender tit med at gå ud på et badeværelse og skære i mit håndled. Har skåret i nogle år nu, men kom til at skære ret dybt en af gangene og er blevet lidt bange for det siden, men kan aldrig lade være når jeg får lyst. Ingen af mine veninder gør de samme ting som mig, og ved ikke hvorfor jeg har det som jeg har det. Har jeg god grund til at spørge lægen om hvad der er galt med mig eller vil jeg bare ligne en idiot der søger opmærksomhed? Kan ikke lide at snakke med læger eller andre i det hele taget, om de her ting, og er bange for, at de ikke vil tage mig seriøst…
Kære du
Når jeg læser dit spørgsmål er det helt tydeligt for mig at du har gjort det helt rigtige ved at række ud efter hjælp. Når du beskriver hvordan du har det, og når du fortæller om de ting du udsætter dig selv for, tænker jeg at du absolut har en god grund til at kontakte din læge.
Jeg tænker at det er nogle meget svære tanker om dig selv, du beskriver, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil være godt for dig at tale med din læge. Gennem din læge kan du få yderligere hjælp. Eksempelvis ved at henvise dig til en psykolog.
Du skriver at du har svært ved at tale om de her ting med en læge. Det kan jeg godt forstå. Det er vildt svært at skulle åbne op og fortælle om din inderste og mest sårbare følelser og tanker.
Samtidig fornemmer jeg også at du selv kan mærke at du bliver nødt til at gøre noget, for at ændre din situation. Det tænker jeg helt sikkert også du gør. Du bliver nødt til at få noget hjælp, og det kommer uundgåeligt til at kræve at du tør fortælle om det her.
Som sagt er det svært. Har du overvejet at skrive et brev, som du kan tage med til din læge? Ligesom det brev du har skrevet her. Det giver mig et tydeligt og klart billede af at du har brug for hjælp. Det tænker jeg også det vil gøre for din læge. Det kunne måske være en genvej til at få fortalt din lkæge om de ting der er nødvendige, uden at du skal sidde ansigt til ansigt og tvinge orderne ud af munden.
Du kunne både vælge at sende din læge en mail, eller skrive et brev og tage det med til din læge. Så kunne du enten selv læse det op, eller bede din læge om selv at læse det.
Det vigtigste er at du faktisk fortsætter den "rejse" du er begyndt på ved at skrive her i brevkassen. Rejsen mod en forandring og et bedre liv, ved at bede om hjælp.
Jeg tror på du vil lykkes med at få det bedre.
Mange hilsner
Niels-Christian