Finger?
Finger?
Du synes sikkert det er et dumt spørgsmål. Men mig og min veninde har væddet om hvem der har ret. Vi har jo hørt udtrykket at en pige får finger men vi er uenige om hvad det præcist betyder. Jeg mener at bare man får berørt ens kønsdele eller anus med fingeren så er det at få finger, altså ligegyldigt om det er indvendigt eller udvendigt. Men min veninde mener at man først får finger hvis ens partner stikker en finger op og "fingerknepper" en, altså efterligner en penis. Hvem har ret?
Hej med dig Celine!
Der findes heldigvis ikke nogen dumme spørgsmål, så det skal du slet ikke tænke på. Jeg kan faktisk også virkeligt godt forstå, at I er blevet lidt i tvivl. Det blev jeg også selv, og jeg måtte virkelig tænke mig om. Desværre tror jeg måske ikke, at det svar, jeg er kommet frem til, kan bruges til at afgøre jeres væddemål. For jeg tror virkelig, at det kommer an på, hvem der siger det. At "få finger" er nok mest af alt et udtryk, som er en form for slang. Derfor tror jeg ikke, at der er en helt klar definition af udtrykket. Det kaldes for eksempel også andre ting såsom håndsex eller handjobs. For nogle vil de udtryk allesammen betyde det samme, og altså betyde er en eller anden form for tilfredsstillelse af sin partner, hvor man udelukkende bruger sine hænder, hvad end det så er berøring både udenpå og indeni eller kun penetration, som din veninde mener. Andre bruger måske et udtryk til at beskrive det ene, og et andet udtrykke til at beskrive det andet.
Jeg er ked af, at jeg ikke kan hjælpe jer med at få afgjort jeres væddemål, men det er simpelthen, fordi jeg helt ærligt mener, at I begge på en eller anden måde har ret. Hvis I har brug for nogle andre meninger, så kan I måske stille det som et forumspørgsmål inde under Ung-til-Ung her på Cyberhus?
De bedste hilsner,
Dagmar