13 og 16 årig

brevkassespørgsmål

13 og 16 årig

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 3 år 3 måneder siden

Hej jeg har et spørgsmål

hvis en dreng på 16 er sammen med en pige på 13 er det så ulovligt hvis pigen selv er med på det?

Svar: 

Hej med dig. 

Tak for dit spørgsmål her i brevkassen. 

I Danmark er den seksuelle lavalder fastsat til 15 år, hvilket betyder at det er ulovligt for en på 15 år at have sex med en under 15 år. Denne lov er lavet for at beskytte børn og unge mod at blive udnyttet af voksne personer. Det betyder dog ikke, at man ikke må have sex hvis man ikke er fyldt 15 år endnu. Det må man gerne, hvis begge parter er enige og har lyst til hinanden (det sidste gælder selvfølgelig altid uanset alder - at man kun skal have sex, hvis begge parter gerne vil og har lyst).

Med andre ord: drengen på 16 år må gerne have sex med pigen på 13, hvis begge har lyst til det med hinanden, og hvis de kan ses som ligeværdige og som værende på samme modenhedsniveau. Derudover er det vigtigt, at begge parter er opmærksomme på hinanden, lytter til hinanden, og kun gør noget, som den anden gerne vil have. Og stopper, hvis den anden siger stop eller på anden måde giver udtryk for, at det der sker ikke er godt eller rart. Hvis alle de her ting er på plads er det sjældent, at en ung som er over 15 år bliver straffet for at have sex med én under 15 år. Især ikke hvis aldersforskellen er meget lille, som i det her spørgsmål. Men det kan ske, og loven er netop lavet for at beskytte personen under 15 år.

Håber du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner

Helene  

Helens billede
Helene fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program