Forhud

brevkassespørgsmål

Forhud

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 4 år 3 uger siden

Når jeg onanere bliver min forhud ikke trukket tilbage, desuden når jeg med vilje trækker Forhuden tilbage ser mit penishoved Enter virkelig tørt ud, eller ligner en kødbombe der er ved at eksplodere. Er det sådan normalt?

Svar: 

Hej med dig!

Jeg er desværre ikke læge, så jeg kan ikke med sikkerhed fortælle dig, hvad det er, du oplever. Jeg tror ikke, at det er noget alvorligt, men det lyder ikke særlig rart i hvert fald, og derfor tror jeg, at det vil være en rigtig god idé, hvis du får en tid ved lægen, så der kan blive kigget på det. Det kan være rigtig mange forskellige ting, såsom hygiejne eller irritation der f.eks. giver tør hud, men uanset hvad så kan din læge hjælpe dig med at få helt styr på det, så du ikke skal gå og føle dig generet af det eller bekymret over det.

Nu ved jeg godt, at det nok er lidt lettere sagt end gjort at skulle til lægen med sådan noget, for rigtig mange synes virkelig, at det er akavet. Det forstår jeg godt, hvis du også synes, men det er vigtigt at huske på, at det er lægens arbejde, og du er ikke den første, som de har set med sådan nogle symptomer, og du bliver med garanti heller ikke den sidste, så det er slet ikke noget, din læge tænker over. Hvis jeg var dig ville jeg derfor skynde mig at få det overstået, før det eventuelt bliver værre. Jo hurtigere du får det overstået, jo hurtigere bliver det bedre.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar!

Mange hilsner,

Dagmar

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program