Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Visdomstand

brevkassespørgsmål

Visdomstand

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 4 år 2 uger siden

En visdomstand er det normalt at de er ømme og tandkødet er det også?

Svar: 

Hej dreng 15år,

Tusind tak for dit spørgsmål. 

Det er helt normalt at man kan blive øm bagtil i kæben når visdomstænderne begynder at rykke på sig oppe/nede i kæben. Dertil kan man også blive øm omkring selve visdomstanden og i tandkødet, når visdomstænderne så begynder, at bryde frem gennem tandkødet.

Hvis du kan se, at visdomstanden er kommet frem gennem tandkødet, og tandkødet måske er lidt rødt og hævet, så prøv at børste ekstra grundigt de næste par dage, hvormed ømheden gerne skulle aftage. Der kan ofte samle sig bakterier i tandkødet omkring visdomstanden, som så laver en betændelsestilstand, der medfører ømhed. 

Hvis ømheden ikke aftager, så kan det være at du bider på det tandkød som ligger hen over visdomtanden, hvilket oftetest sker i undermunden. Når man bider på tandkødet vil det hæve op, hvormed man bider endnu mere på det, også kan der også komme sår på tandkødet, som kan gøre meget ondt. 

Hvis du er meget øm så vil jeg anbefale dig, at tage kontakt til din tandlæge, da det nogle gange kan være nødvendigt at baktierne under tandkødet bliver skyllet væk med en lille skyllesprøjte og noget saltvand. 

Jeg håber at du har fået tilstrækkelig med svar. 

God jul :) 

Med venlig hilsen 

Mia, tandlægen

Mias billede
Mia fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program