Kære du. 

Jeg kan godt forstå, at du er rigtig træt af at din lillebror behandler dig sådan og snakker grimt til dig. Selvom det er din bror, så er det aldrig rart, når andre behandler en sådan. Og det må også føles rigtig uretfærdigt, at du får skæld ud og får pepeget dine fejl.

Når man er 10 år, så kan det godt være lidt svært at forstå, at ens handlinger kan såre andre, og faktisk kan have konsekvenser. Men det betyder ikke, at man skal finde sig i hvad som helst. Det er vigtigt, at din bror lærer at behandle dig med respekt og taler ordentlig til dig. Og det er egentlig dine forældres primære ansvar at lære ham det. Men det er også vigtigt, at du selv siger fra. Og det er der mange måder at gøre på. Jeg synes, at du skal fortælle ham, at det gør dig ked af det, når han taler grimt om og til dig. Det er ikke sikkert, at han ændrer sit sprog, men så har du sagt fra, og det er vigtigt. For når du siger det højt, så viser du også dig selv, at du har en grænse, og den er nået lige der. 

Hvis han bliver ved med at tale grimt til og om dig og behandle dig dårligt, så synes jeg, at du skal prøve, så godt du nu kan, at ignorere det, han siger eller møde ham med venlighed, uanset hvor grimt han taler. For hvis du hidser dig op og svare tilbage, så gør du sikkert det, han gerne vil have. Og det lyder til, at uanset hvad han siger eller gør, så får det alligevel ikke konsevenser for ham, selvom det burde, så det er nok en idé at vælge en ny strategi overfor ham. Så hvis han kalder dig kælling fx, så lad vær med at svare ham grimt igen, men bare lade det ligge, eller sig , at det gør dig ked af det, når han siger sådan. Men lad vær med at svar igen med grimme ord. Hvis du ikke giver ham noget igen, bliver det forhåbentlig kedeligt i længden for ham at snakke sådan til dig. Og hvis du reagerer roligt på det han siger, forestiller jeg mig også, at det bliver kedeligt. Fx hvis han kalder dig handicappet, kan du svare, at "ja, det er du måske lige nu, fordi du ikke har en lugtesans".  Når du svarer sådan, så er det ikke noget, der er sjovt at drille med. Men det er også okay, hvis det er over din grænse at blive kaldt handicappet, og sige fra overfor det. 

Jeg synes også, at du skal prøve at tale med dine forældre om det her. For det lyder ikke til, at de ser alt, hvad der foregår og slet ikke ved, hvor ked af det du er over den her opførsel fra din brors side. Jeg vil anbefale dig at prøve at tale med dem, når din bror ikke er der, og på et tidspunkt, hvor der er ro. Måske en aften, hvor din bror sover? Når man skal have sådan en snak, så er det altid rigtig godt at tage udgangspunkt i sig selv. Fx kan du sige, at du er rigtig ked af den måde din bror er overfor dig på og du synes at han taler grimt til dig. Og at du føler, at du får skæld ud for noget der ikke er rimeligt. I stedet for at bebrejde dine forældre og sige de altid skælder dig ud, eller at de kun ser dine fejl og ikke din brors. For selvom det måske er rigtigt, så vil man ofte gå i forsvar, når man bliver "angrebet" og får beskyldninger om, at man gør noget, som de sikkert ikke synes de gør. Men ingen kan tage dine følelser eller oplevelser fra dig, for det er sådan du har det. Og det kan andre ikke ændre på. 

Hvis du ikke har lyst til at tale med dine forældre, eller de måske ikke reagerer, som du håbede efter en snak med dem, er der så et andet familiemedlem du kan tale med? En bedsteforældre eller moster/onkel? En som du godt kan lide at tale med? For det kan også være, at der skal en anden voksen ind og hjælpe med at fortælle dine forældre, hvordan du har det og hvad du oplever. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig med at få talt med dine forældre og din bror. 

Mange hilsner
Laura