Klassen der bare vil have opmærksomhed

brevkassespørgsmål

Klassen der bare vil have opmærksomhed

brevkassespørgsmål af
Eco"
14 år
Oprettet 4 år 1 måned siden

Hej! Nu har jeg ikke fået svar på mit sidste brev! (Det er ok, jeg venter bare videre) men nu kommer jeg så med et nyt. Håber det ikke gør det store. 

Så... Min klasse har altid.... (Nogen af dem self) været lidt af en opmærksomheds krævende flok. Det er også okay til tider, men lige her er det fuldstændig ikke ok...

Har skrevet om det før. Eller noget der ligner. Drengene i klassen lavede sjov med folk der har det svært. 

Nu er nogle af pigerne fra klassen så begyndt på lidt det samme... De fortæller at de har det svært, at de kan tude i weekenderne, at de græder rigtig meget og alt muligt. Det kan jo godt være sandt, men jeg tvivler stærkt på det. For det første, er min skole en skole der er 110% imod mobning, osv, så der burde helst ikke være folk, der har det meget svært. (Det er der dsv alligevel - mig) for det andet, selv hvis der er nogen der har det svært, kan du umuligt være så mange. Vi taler om 5/7 STK. 

Denne der måde, de fortæller det på. Jeg ville personligt bryde helt ned, hvis jeg skulle sige, alt det, der sker indeni. De siger det bare som om de lige har fortalt hvordan man bager eller noget andet hverdags agtigt.

Ja, det kan være de har det svært. Det kan jo godt være. Men virkelig? Personligt tror jeg ikke på det. Jeg kan jo af egen "erfaring" sige, at sådanne ting er private og svære at tale om. 

Jeg ved godt, det ikke burde være et stort problem, men når man selv sidder og har det svært, så er.... Er det næsten uretfærdigt at folk der ikke har det svært for alvor, stjæler al opmærksomheden.

Det skal lige siges, jeg har sagt til dem, at det ikke er noget man joker med. Jeg brugte et råd jeg fik herfra med at sige: "jeg kender en person der har det svært, og de synes ikke det er rart når folk..." Jeg gav ingen hints til hvem personen var (det var mig) jeg sagde ikke kønnet, klassetrinnet, skolen de gik på. Ingenting. De gætter nok ikke hvem jeg talte om. Og det er kun godt.

Hvad gør jeg med det her? Hvad skal jeg sige til personerne? Når der sidder en, med selvmordstanker, en der river sig selv, næsten cutter, en der ikke får sovet, fordi de har så meget om ørerne, en der bare er træt af livet, så er det ikke nemt med folk der bare "faker" det. 

Og jeg er desværre den der ikke får søvn, den der river næsten cutter sig selv, den der har det perfekte selvmord i ærmet, og kan hive det frem når som helst. Det er ikke sjovt når folk laver sjov med det. Når folk de siger "jeg vil gerne dø" og griner bagefter. Fordi JEG VIL gerne dø. Jeg græder. Græder lige nu. Fordi folk er egoistiske. Jeg er sikkert også. Men så må det være sådan. Jeg græder. 

Håber at få hjælp hurtigt, fordi jeg giver op snart. Der er ikke langt igen... Jeg bor tæt på en skov. Det er let nok at skrive et brev, smugle et reb med i skoven, og dø. Det er let, og hvis det her helvede ikke snart stopper.... Så ser jeg kun en mulighed. Så vær sød at hjælpe. Tak på forhånd.

Svar: 

Kære Eco.

Det er nogle rigtig fine tanker du sætter ord på, og det er tydeligt at du går igennem en rigtig svær periode lige nu. Nu skriver du at du har skrevet ind til os før, og brugt vores råd (Godt gået!), så jeg tænker på om du måske også taler med nogen ude i den fysiske verden, om alt det du beskriver her? Her tænker jeg særligt på de tanker om selvmord, som fylder hos dig, at du ikke sover, og at du er træt af livet. Jeg skal nok give dig et svar med hensyn til dine klassekammerater, men jeg har brug for at sige at hvis du ikke har fortalt andre om hvordan du har det, så skal du gøre det. Jeg ved godt at jeg ikke kan tvinge dig, men jeg kan ærligt fortælle dig at alle mennesker oplever svære perioder i livet, og for nogle vil der være behov for hjælp fra andre, for at man kan få det bedre igen. Og det er dét jeg kan læse i dit brev. At du har brug for at der er nogen som hører dig og tager dig alvorligt. Så derfor håber jeg at du vil åbne op overfor nogen tæt på. Det kan være dine forældre, søskende, en lærer eller klubpædagog. Det kan også være sundhedsplejersken på skolen. Det er okay at bede om hjælp, og det gør dig ikke til et dårligt eller svagt menneske. Faktisk tværtimod, så viser det at du har en styrke og et håb for dig selv. Det er også det du viser ved at skrive herind. Brevkassen kan desværre bare kun hjælpe dig et stykke af vejen, og forhåbentig give dig støtte og mod nok til at tage flere skridt mod at få det bedre i den fysiske verden. 

Når det så er sagt, så kan jeg godt forstå at du bliver påvirket af at dem fra din klasse taler om at have det svært, som om at det var en tur til bageren, og at du føler at de gør grin med dem, der virkelig har det svært. Det må være utrolig frustrerende at være vidne til, og jeg synes det er virkelig flot at du sagde fra over for dem. Det er ikke nemt. 

Når det så er sagt, så er det meget forskelligt hvordan man oplever at have det svært. For nogen kan en ulykkelig forelskelse føles som verdens undergang, og selvom det ikke er det, så er det følelsen der er den vigtige her. Følelser er på mange måder forskellige og dog ens. Vi har allesammen en fornemmelse af hvad det vil sige at være kede af det, at være vrede, at være glade osv., men vi vil alligevel opleve følelserne på forskellige måder, og i forskellige grader. Så derfor kan det godt være at I allesammen taler om at være kede af det, mens at din ked-af-det-hed måske er meget mere intens end en anden fra klassens ked-af-det-hed. Det er bare enormt svært at vide, for det er kun mig selv som kan mærke hvordan det føles lige præcis i mig. Så selvom du føler at de ikke ved hvad de taler om, så husk at deres følelser også har værdi, ligesom at dine følelser helt sikkert også har værdi. 

Du skriver også at jeres skole er 110% imod mobning, og at der derfor ikke kan være nogen der har det svært. Udover dig. Selvom jeg ikke kender til jeres skole, så kan jeg med sikkerhed sige at du ikke er alene om at have det svært. Igen, så kan det godt være at det føles sådan, fordi de svære følelser rigtig ofte ikke er dem vi viser til andre eller taler om. De holdes hemmelige. I dit brev er det også tydeligt at du også holder dine egne tanker og følelser hemmelige, så derfor kan der jo sagtens være nogen som gør det samme som dig. Og nogle gange er den nemmeste måde at holde noget hemmeligt på, ved at gøre grin med det. Lade som om at det bare er ingenting, fordi der så måske ikke er nogen der opdager at det i virkeligheden er sådan man har det. Jeg ved ikke om det giver mening for dig, men jeg håber det måske kan hjælpe dig med at forstå at det er umuligt for os at vide præcis hvad der foregår indeni andre. 

Det er dog muligt at blive klogere, sammen. Har I mon klassens time? Måske du kan tale med din lærer om at du nogle gange oplever at de andre ikke helt forstår hvad det vil sige at have det svært, og at du synes det er lidt uretfærdigt, fordi du har en ven som har det svært (som er dig), og at du derfor vil høre om I måske kunne tage en snak om dem der har det virkelig svært? Altså f.eks. om hvad selvmordstanker er, hvad det vil sige at selvskade, hvordan der kan være forskel på hvordan man oplever følelser, og hvorfor det er vigtigt at tale ordentligt om at have det svært. I kan evt. få en fra børnetelefonen til at komme ud og lave et klasseoplæg for jer. Her er et link som du evt. kan vise din lærer: https://bornsvilkar.dk/oplaeg-og-workshops/. Livslinjen har også lavet 3 små film om unge med selvmordstanker, som måske også kan bruges til en god snak om hvad det vil sige. Du kan se dem her: https://www.livslinien.dk/ungefilm

Det vil altid være svært at dele de tanker og følelser som gør ondt, men det kan nogle gange gøre det hele lidt lettere, hvis alle har det samme sprog for det. Så kan det godt være at du stadig ikke har lyst til at dele alt om hvordan du har det, men det kan være at de svære tanker og følelser bliver taget mere alvorligt. Ikke kun når de opstår hos dig, men også når de opstår ved de andre fra klassen. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg håber virkelig at du har en at snakke med tæt på dig - og hvis ikke, så håber jeg at du vil række ud til nogen, ligesom du har gjort her. Du fortjener at få hjælp, og ved at skrive herind, har du også vist at du i virkeligheden rigtig gerne vil have hjælp.

Rigtig mange kærlige hilsner 

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program