Hej med dig. 

Tak for dit brev. 
Jeg vil gerne starte med at sige, at der ikke er noget i vejen med at være introvert. Det betyder egentlig bare, at du nyder dit eget selskab og får energi herfra. Det er noget mange ikke selv formår at evne.  Jeg læser det som om, at du har svært ved at fortælle dine veninder, hvad der ligger til grund for, du kommer med undskyldninger for ikke, at kunne være sammen med dem eller ikke kunne snakke i telefon med dem. Du skriver du er bange for, at din forklaring vil komme til at lyde og blive opfattet forkert. Det kan jeg godt forstå du er bekymret for, da det kan være svært, at snakke om noget, som man kan føle man er den eneste der tænker eller har behov for. Du skriver at du flere gange føler dig nødsaget til at finde på undskyldninger, og jeg tænker, idet at dine veninder er ekstroverte, er det forståligt at du er bekymret for, at de ikke kan forstå dit behov. Jeg har før snakket med andre unge, som beskriver det som en enormt ensom følelse, men jeg tror det er vigtig at huske på, at man hverken er den eneste, sidste eller første der har oplevet dette. 

Jeg vil gerne påpege, at jeg synes det er rigtig sejt af dig, at du formår at mærke og lytte til dine egne behov, og at du står ved, at det er sådan du har det. Jeg oplever, at mange har svært ved at acceptere at de har brug for at trække stikket og lad op i sit eget selskab, fordi de simpelthen bukker under for det sociale pres. Men hvem siger, at man skal være ekstrovert og udadvendt, bare fordi vi tilhører en udadvendt kultur? Prisen for ikke at lytte til sine egne behov kan typisk rammer en selv senere, hvor man vil opleve mindre overskud til ekstroverte udfordringer, og stadig føle sig presset til at indordne sig. Jeg synes derfor det er en god ide, at du vil forklare dine veninder, grunden til hvorfor du nogen gange må melde dig ud socialt, netop så du ikke føler dig presset udover dit eget behov.

Hvis du har svært ved at snakke med dine veninder om det, fordi du er bange for hvordan det kan blive modtaget, så kan det nogen gange være en hjælp, at skrive det ned man vil sige på et stykke papir. På den måde har du formuleret det du vil sige inden samtalen, og kan derved måske undgå formuleringer som kan misforståes eller opfattes forkert. Måske du kan forklare dem det ved, at sammenligne dit behov og deres behov. Ikke sagt, at det er sikkert, de alle føler det samme behov. Et eksempel kan være, at du lader bedst og mest effektiv op alene, i stille kontrast til de mennesker, som der henter en hel masse overskud i selskabet med andre. Du kan måske forklare dem, at du ønsker, at være med til alt det sjove og sociale i laver sammen, men for at du kan det, så er du nogengange er nødsaget til, at bruge lidt tid på at lytte til dit eget behov og passe på dig selv. Derfor vil de også nogengange opleve at du må sige nej til en film aften eller en telefonsamtale, simpelthen fordi du lader batterierne op til noget andet socialt i skal lave sammen, som du også rigtig gerne vil deltage i.

Jeg tænker egentlig ikke, at du skal være bekymret for, at dine veninder vil opfatte det som om, at du ikke har lyst til at være sammen med dem. Det er i hvertfald ikke sådan jeg læser det, som du har formuleret i din besked. Jeg synes du formulere dig rigtig godt. Jeg synes i hvert fald det lyder til, at du har et godt udgangspunkt. 

Jeg ønsker dig held og lykke med det. 

Venlig hilsen, Astrid.