Onanere

brevkassespørgsmål

Onanere

brevkassespørgsmål af
Rasmus
13 år
Oprettet 3 år 5 måneder siden

Hej jeg er en 13 årig dreng. Min far er begyndt at lære mig hvordan man onaner. Så min far og jeg smider tøjet og er begge nøgne og står over for hinanden og jeg holder om min egen pik mens min far holder sin egen. Er det okay at få oplæring af sin far i onani hvis det kun er det eneste vi gør. ? 

Håber på svar hilsen Rasmus på 13 år

Svar: 

Hej Rasmus

Godt du skriver når du bliver i tvivl om noget er okay eller almindeligt. At onanere er helt naturligt, og bestemt også okay. De fleste unge begynder at onanere, når de kommer i din alder. 

Det din far gør, når han gør det sammen med dig, synes jeg ikke er okay. Du gør ikke noget forkert, for det er dig der er barnet eller den unge. Men din far overskrider helt klart nogle grænser for hvad der er okay at dele med sine børn. Gad vide om du også selv tænker at det er grænseoverskridende? Der er i hvert fald et eller andet der har fået dig til at skrive, hvilket får mig til at tænke, at du nok godt ved at det din far gør, langt fra er normalt. 
Når jeg læser det du skriver, tænker jeg at der er mere i det for din far, end bare at lære dig at onanere.
Det lyder som om han selv tænder seksuelt på at se dig onanere, eller måske på, at du ser ham onanere. Og så handler det ikke længere om at lære dig noget, for din skyld. Det handler om at tilfredsstille hans seksuelle lyst. Det er på ingen måder i orden. 

Det er rigtig godt, at I kan være åbne om onani. Men  at gøre det sammen med dig, er bare at overskride en grænse for hvad der er okay at gøre som forældre. Igen tænker jeg at du spørger fordi noget i dig fornemmer, at det ikke er helt som det burde være. Jeg synes onanien er noget du skal have med dig selv, eller med dine jævnaldrende venner, hvis de også kunne tænke sig at onanere sammen. Men ikke med din far, og derfor tænker jeg også du skal sige fra, næste gang han foreslår at I skal gøre det sammen. 

Jeg kan forestille mig det er svært at skulle sige fra, og måske er du også usikker på hvad du egentlig selv har lyst til. Jeg synes du skal kigge forbi vores chat, og snakke med en rådgiver om det hele. Sammen kan I både blive klogere på hvad du tænker og føler, og måske også hvad du kan gøre og sige i forhold til din far. 

Mange hilsner 
Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program