For et par uger siden blev jeg udsat for et alvorligt seksuelt overgreb af en dreng fra klassen. Det har påvirket min skolegang meget, og først efter tre uger fik jeg modet til at fortælle det til min studievejleder. Hun foreslog selvfølgelig, at jeg gik til politiet med det, og det gjorde jeg også, men jeg fortalte politiet at formålet med sagen var at jeg ville skabe afstand mellem ham og mig. Derfor ville de helst ikke gøre det til en offentlig retssag, da der ikke var tilstrækkeligt nok med beviser, og det er også op til gymnasiet at håndtere adskillelsen mellem ham og mig. Jeg har haft samtale med både min studievejleder og min rektor, og de støttede mig fuldt ud med idéen, og de har snakket med vedkommende og bedt ham om at holde sig væk fra mig.

I dag har jeg haft timer med ham, hvor han virkede upåvirket af sagen, og han var stadig alt for tæt på mig. Jeg kan ikke engang holde ud at se på ham, fordi hans nærvær gør mig ekstremt bange. Idéen med at sidde i hver sin ende af lokalet holder slet ikke i længden, da bare tanken om at han er der, gør mig ukoncentreret og trist. Jeg har en kæreste (langdistance) som kender til det hele, og er meget opsat på at hjælpe mig igennem det jeg døjer med. Vi har snakket om at flytte sammen, og at jeg skulle finde et andet sted at færddiggøre min STX. Jeg har prøvet at læse andres indlæg om at skifte gymnasie, men jeg kan selvfølgelig ikke 100% relatere til dem, da min grund til at skifte er helt særdeles anderledes og alvorlig. Min studievejleder har lige for tiden nogle fridage, og bagefter efterårsferie, så jeg har ikke mulighed for at snakke med hende og svare på de spørgsmål jeg har lige her og nu. 

Jeg har ikke råd til at flytte med det samme. Jeg får den højeste hjemmeboende SU-sats, cirka 2600 efter skat, og er 19 år gammel. Men det betyder stadig min kæreste og jeg skal spare sammen i noget tid, og i løbet af den tid skal jeg jo stadig gå på mit gymnasie (der er langt mellem mit gymnasie, og den jeg ønsker at gå på). Jeg kan ikke holde til flere timer med ham, så jeg er helt fortabt med hvad jeg skal gøre. Jeg har overvejet om det er muligt at holde en pause indtil jul, så jeg kan arbejde og tjene penge til at flytte, og derefter starte på det nye gymnasie. Jeg ved bare ikke om det teknisk set er muligt at ''holde fri'' fra min uddannelse på den måde, da der højst sandsynligt har været et andet pensum på det nye gymnasie end på mit eget. 

I forhold til trivsel i klassen fungerer det heller ikke så godt. Det er meget grupperet, og efter flere år har jeg stadig ikke nogen jeg snakker fast med. Det er endnu en grund til jeg gerne vil have en frisk start, men det der vægter mest lige nu, er selvfølgelig det overgreb der er sket.

Jeg vil gerne have nogle idéer til hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke låne penge af mine forældre, da det heller ikke bugner med indkomst fra deres side. Jeg prøver lidt at finde ud af om jeg kan få et slags tilskud, der gør at jeg kan flytte med det samme, fremfor at jeg skal til at sætte min uddannelse på pause, men jeg kan simpelthen ikke læse mig frem til om det gælder sager som disse.