Min forældre tog min kæreste fra mig

brevkassespørgsmål

Min forældre tog min kæreste fra mig

Hej

Jeg har haft en kæreste som jeg har kendt i lang tid inden vi blev kærester. Mine forældre synes ikke han opfører sig ordenligt overfor mig eller taler pænt til mig og de har derfor sagt at jeg skulle slå op med ham og blokere ham på alle medier.. Jeg er mega ulykkelig og jeg græder hele tiden. Jeg savner ham utroligt meget og jeg vil super gerne bare skrive til ham igen, men de sagde at det må jeg ikke. Han bor 45 min væk fra mig i bil så jeg kan heller ikke bare tage over til ham. Han var ligeså ulykkelig som mig da jeg sagde til ham at vi var slut, og vi elsker begge hinanden højt. Jeg ved ikke om jeg bare skal skrive til ham i skjul fot mine forældre alligevel eller om jeg bare skal lade vær og håbe på at de ændre mening, (hvilket de nok ikke gør). Jeg håber i kan hjælpe mig.

Venlig hilsen

En meget ulykkelig pige

Svar:

Hej!

Tak for dit brev. Hvor er det ærgeligt for dig, at du oplever forbud frem for dialog med dine forældre. Du udtrykker du er glad for din kæreste og han for dig. Det er dejligt at have det sådan med en anden, men når dine forældre forbyder dig at ses med ham, så giver det også mening at du er ulykkelig lige nu.

Jeg er nysgerrig på, hvad det er, han siger til dig, som dine forældre ikke synes om. Måske de opfatter ham som en, der er et skidt selskab for dig? Måske de ikke kender ham, som du gør, og at de er bange for, at han måske vil såre dig eller gøre dig ondt. Måske de er bange for, at han vil manipulere dig. Med det mener jeg, at han kan styre dig og måske kan få dig til at gøre ting, du ikke har lyst til. Det er rent gæt, for jeg ved det ikke, men jeg prøver at forstå det ud fra dine forældres perspektiv. Det lyder i hvert fald som om, at de gør det for at beskytte dig fra et eller andet ved din kæreste.

Når det er sagt, tror jeg ikke, at forbud er vejen frem hverken for dig som ung eller for din relation til dine forældre. Samtidig tror jeg heller ikke det er godt, hvis du forsøger at skrive til ham i skjul for dine forældre. Du er 15 år gammel, og det betyder, at dine forældre stadig har ansvaret for at passe på dig, men samtidig er du på vej til at blive voksen, og derfor er det nok bedre, hvis du bliver hørt og inddraget, så dine forældre kan forsøge at tage hensyn til din mening, når de beslutter noget, der handler om dig og dit liv. Derfor tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis I kan få en snak om det. Hvordan kan du invitere dine forældre til en samtale, hvor du fortæller din mening om din kæreste? Et bud er bare at sige det, som det er, f.eks.; "Jeg har brug for at fortælle Jer noget, derfor vil jeg gerne gå en tur sammen med Jer". I den samtale kan du også fortælle dine forældre, hvad det gør ved dig at få et forbud, og hvor ked af det, du er over ikke at må se din kæreste.

Jeg tror vejen frem er åbenhed, så I kan forsøge at forstå hinanden, selvom det kan være svært.

Jeg ønsker dig alt det bedste

Hilsen Anne-Sophie