Veninde hævner sig med løgne

brevkassespørgsmål

Veninde hævner sig med løgne

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 4 år 3 måneder siden

En veninde og jeg har været venner i fire år. Hun besøgte mig og fortalte mig at hun elskede mig. Jeg var dog ikke interesseret i mere end et venskab. Især da jeg har en sød kæreste.

Senere opdager jeg så at hun fortæller løgne om mig bag min ryg. Hun får mig til at lyde som en ussel person. Det er virkelig sårende, da det hun siger er løgn.

Jeg har stoppet alt kontakt til min tidligere veninde. Men det var virkelig ubehageligt. Det der hjælper mig mest er hvor ussel hun selv lyder når hun gør rundt og lyver.

Ps min tidligere veninde har diagnosen bipolar.

Svar: 

Kære dig

Det lyder rigtig hårdt, at det er gået så skævt mellem dig og din veninde, og ærgerligt i ikke snakker sammen længere. Jeg kan også godt forstå, du synes det er ubehageligt, at hun nu lyver om dig. Selvom hun har diagnosen bipolar, er det jo ikke en god undskyldning for at behandle dig dårligt og lyve om dig.

Det er godt, at du har været ærlig over for hende om hvordan du følte. Jeg ved ikke om det er muligt for dig, men hvis du har lyst og mod på det, kunne du måske prøve at tage en snak med hende om det, der er sket, og fortælle hende hvor såret du bliver over det hun gør. Og bekræfte at du ikke mente noget ondt i din afvisning, men gerne ville have hende som ven. Måske hun har haft lidt tid til at bearbejde oplevelsen lidt mere nu. Det kan også for eksempel være som brev eller besked. Hvis ikke du har mod på det eller kan komme til at snakke med hende, kan det måske være lidt svært at trænge ind til hende og evt. bede hende om at stoppe med at lyve om dig. Hvis I har fælles venner, kan du måske også prøve at bede dem om at prøve at tage en snak med hende.

Som en slags sidste udvej, hvis du ikke har mulighed for at kommunikere med hende direkte eller gennem venner, og hvis det er meget grove løgne hun spreder om dig, kan du prøve at politianmelde hende for injurier. Men der skal ret så slemme løgne om nogen, til at man kan det, og det er en ret alvorlig ting at anmelde nogen, så det er mere for at nævne muligheden, hvis det er meget seriøst.

Du har ikke skrevet et specifikt spørgsmål, men hvis du stadig sidder inde med spørgsmål eller har brug for at snakke mere om det, skal du endelig bare skrive igen, eller komme på chatten.

Venlig hilsen

Agnete

Agnetes billede
Agnete har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program