Diskussion

brevkassespørgsmål

Diskussion

brevkassespørgsmål af
Andreas
22 år
Oprettet 4 år 1 måned siden

Hej,

Da jeg var single købte jeg en bil og nu hvor jeg har fået kæreste på så 'kræver' min kæreste at hun må låne min bil men det kan hun da ikke kræve tænker jeg da det er min bil. 
Hvad siger i til den her diskussion? 

Svar: 

Hey Andreas

Jeg tænker det er helt åbenlyst at din kæreste ikke kan kræve at låne bilen. Det er din bil, og dermed også dig der bestemmer hvem der kører i den, og hvornår. 

Jeg tænker samtidig, at det er lige så åbenlyst, at det at dele og være gavmild med det man har, er en rigtig god ting i et parforhold. Der kan selvfølgelig godt være praktiske problemer, som eksempelvis at du selv skal bruge bilen, lige i det tidsrum hvor hun gerne vil låne den. Men hvis der ikke som sådan er noget praktisk i vejen for at hun kan låne den, skal du måske overveje om det bedste for jer som par er at du står på din ret...fordi det er din ret, eller om det giver mere mening at finde en løsning I begge to kan være tilfredse med. 

Jeg tænker at parforholdet ofte er en øvelse i diplomati, forhandling og kompromis, og måske er det også det I har brug for her? 
Men du har ganske ret. Bilen er din, og det er kun dig der har brugsret til den. 

Mange hilsner
Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program