Test

brevkassespørgsmål

Test

brevkassespørgsmål af
M
20 år
Oprettet 4 år 2 måneder siden

Jeg har fået testet min IQ og jeg fik af vide den lå over 130. Jeg ved overhovedet ikke hvad jeg skal gøre ved det og hvad det skal betyde for min fremtid. Jeg kan slet ikke klare at tænke på det.

Der er ingen der ved det, så ville også bare lige ud med det. 

Svar: 

Kære dig, 

Spændende, at du har fået testet din IQ! Jeg kan godt forstå, du havde brug for at komme ud med det, og det er dejligt, du har skrevet her. Jeg bliver dog lidt i tvivl, når jeg læser din besked, om hvad det egentlig er, du har det svært med her. Du skriver, at du ikke ved, hvad du skal gøre ved det, og hvad det skal betyde for din fremtid, men jeg er i tvivl om, hvorfor det mon skulle have en betydning for din fremtid? I den forbindelse kommer jeg til at tænke på, hvorfor du mon blev testet? For det meste er det ikke en dårlig ting at have en normal eller høj IQ, derfor tænker jeg også, at der måske ikke er nogen grund til, at du skal bekymre dig. 

IQ er noget, som bruges rigtig meget til mange forskellige ting. Det er både godt og skidt. På den ene side er det smart, fordi vi har en fælles referenceramme, når vi snakker om, hvad mennesker kan og ikke kan, rent kognitivt. Men der er rigtig mange ting, IQ ikke måler. Derfor betyder IQ heller ikke, i sidste ende, så meget i forhold til at have et godt, lykkeligt og meningsfyldt liv. Her spiller alt muligt andet ind, som altså ikke kan reduceres til et tal, ligesom IQ testen gør det. Derfor synes jeg også, du skal være stolt af dit tal, men så også bare lade det være det - et tal. Det kan bruges til nogle ting, og det er fedt, men det ændrer ikke på, hvem du er. Du skal bare gøre det, der gør dig glad og giver mening til dit liv. 

Jeg er ikke helt sikker på, hvilken type svar, du ønskede eller ledte efter, men jeg håber, at mine tanker kan have betydning for dig alligevel. Du må altid skrive igen eller komme forbi chatten. 

Kærlig hilsen

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program