spørgsmpl

brevkassespørgsmål

spørgsmpl

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 4 år 3 måneder siden

hvordan får man en piges nummer uden at spørge hende om det???

Svar: 

Kære dig, 

Hvis man gerne vil have en piges nr, så er det helt sikkert bedst at spørge om det! Det er der mange grunde til. Først og fremmest kan det være ret ubehageligt, når andre på en eller anden måde får fat i ens nummer og skriver, uden at man ved hvordan og hvorfor, de har fået fat i ens nummer. Ens nummer er lidt mere privat end for eksempel instagram eller facebook, hvor ens profiler kan findes uden, at man kender hinanden. Derfor er det også rarest, at man spørger om et nummer i stedet for bare at finde det på en anden måde.

Jeg kommer sådan til at tænke på, hvorfor du mon ikke har lyst til at spørge pigen om hendes nummer? Mon det er fordi det føles lidt for sårbart og direkte? Det er helt normalt at være nervøs, hvis man er lidt glad for en pige og skal bede om hendes nummer. Det er lidt nervepirrende, og det må det også godt være! Jeg tror, hun vil blive smigret og glad for, du spørger. Men hvis du bare får fat i hendes nummer på en anden måde, så kan det godt være, hun synes det er lidt underligt og irriterende, og det er jo ikke så fedt for nogle af jer!

Når man skal spørge nogen, om deres nummer, så kan det være lidt svært at finde ud af, hvad man egentlig skal sige. Her kan det være en god idé simpelthen bare at være ærlig og for eksempel sige, at man synes, hun ser sød ud og gerne vil lære hende at kende. Så kan man spørge, om hun har lyst til at give sit nummer. På den måde viser du, at du er modig men også, at du respekterer hende og hendes grænser - det er meget vigtigt og det vil hun helt sikkert synes godt om!

Så, spørg hende endelig bare om det nummer - det er klart den bedste, modigste og sødeste måde at gøre det på!

Kærlig hilsen

Sophie

 

 

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program