I familie med én fra (Anonymiseret) Stolt eller sur

brevkassespørgsmål

I familie med én fra (Anonymiseret) Stolt eller sur

brevkassespørgsmål af
Rain~
11 år
Oprettet 4 år 4 måneder siden

Hej Cyberhus. Har før skrevet ind, om en veninde (P). Fik lidt råd, det har hjulpet! Jeg har det bedre med mig selv, og spiser LIDT mere (er dog helt holdt op med at spise ovre i skolen, men alligevel). Okay, det er ikke mit problem denne her gang.

Jeg kommer måske til at lyde som en total løgner, men. Det her er langt fra løgn.

Okay, så. Min far har været gift en gang FØR han fandt min mor. De fik så ét biologisk barn. Hun er så død nu.... :(

Men. De fik også 2-3 adopterede børn... En af dem er (navn er slettet for at sikre anonymitet). Jeg ved godt at jeg burde være stolt og glad men det er jeg bare ikke. Jeg er sur og ked af det... Det var jo kun MIN og min lillebrors far... Nu deler jeg ham med en eller anden rapper. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare alt det her. Jeg er nok sur fordi... At min far ikke har fortalt mig noget. Jeg har en adopteret halv-storebror. Jeg har en død halv storesøster. Min far har været gift 2 gange. Hvorfor måtte jeg ikke vide noget!?

Jeg har så mange tanker og følelser, og jeg ved ikke hvem jeg skal sige det hele til. Jeg er ikke så god til at stole på folk... Jeg har fortalt det her til én veninde, men det tog mig lang tid at tage mig sammen. Jeg kom hen og sagde: "jeg har lige noget at fortælle dig." Og bagefter kunne jeg bare ikke få mig selv til at sige det. Hun blev næsten nødt til at presse mig til at sige det.... Jeg ved godt i sikkert bare siger: "jamen prøv nu at sænke facaderne." Men det kan jeg ikke. Jeg kan bare ikke. Ligemeget hvad der bliver sagt.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme helt ned i dybden... Det her er nok den bedste forklaring jeg kan diske op med. Det er nok bare noget, der går mig så meget på, og får så mange tanker frem, at det nærmest er umuligt at få dem alle med.

Men altså, kort sagt: jeg er sur på min far, for alt det han har holdt hemmeligt. Jeg er ked af det på min halvsøsters vegne. Og jeg ved ikke helt, hvordan jeg har det med at vide, at jeg er i familie med (navn slettet for at sikre anonymitet). Jeg er lidt fjern for tiden, det har jeg godt fået at vide fra min familie... Jeg har nok mest af brug for nogle gode råd, en kæmpe krammer, og én jeg kan snakke med. Men jeg ved ikk'.... Alt andet er sikkert også fint.

Undskyld at det blev lidt langt og mega forvirrende. Jeg fatter bare ikke mig selv lige nu.

Mvh Rain~

Svar: 

Hej Rain~

Jeg vil lige starte med at sige at vi har en regel om, at man ikke må dele personlige oplysninger (for eksempel navne). Derfor har vi været nødt til at fjerne navnet du skrev.

Og du behøver slet ikke undskylde for dit spørgsmål! Det er helt okay at skrive lange og "forvirrende" spørgsmål. Det lyder som en svær og forvirrende situation du står i, og jeg kan godt forstå det er svært at tage det hele ind og fordøje det.

Mange af de ting, du troede så ud på en måde, ser lige pludselig helt anderledes ud. Du har fået en masse ting at vide på én gang, som egentlig er foregået over mange år. Derfor er det pludselig meget hurtigt, at dine tanker og følelser skal løbe for at indhente alt, der er sket. Og det kan tage tid at finde ud af, hvordan man egentlig har det med alle de tanker og følelser, der følger med. Derfor tænker jeg også, at det kan gøre det ekstra svært at snakke om.

Jeg tror ikke bare du "skal sænke facaderne" og fortælle det :) Jeg tænker du i dit eget tempo må finde frem til en måde du kan snakke om det på, som du er tryg ved. Det er rigtig flot at du har skrevet herind, for eksempel. Og selvom du skriver det er forvirrende, så synes jeg du er rigtig god til at sætte ord på, hvordan du har det. Du kan også til en start skrive dagbog om, hvordan du har det, til du føler du har fået lidt flere ord på, hvad du tænker. Måske du også kunne starte med kun at fortælle din veninde om noget af historien, og så vælge det du er mest tryg ved.

Jeg kan også godt forstå, at du er sur på din far. Det er bestemt ikke rart at opdage, at noget er blevet holdt hemmeligt for en, eller aldrig er blevet fortalt. Du skriver at du har svært ved at stole på folk. Og jeg tænker heller ikke at det må gøre det nemmere for dig, efter du har opdaget alt det, han ikke har fortalt dig. Man kan nemt føle sig svigtet og have svært ved at have tillid til nogen efter sådan en oplevelse. Og det er ikke din skyld. Det er helt okay, at du skal bruge tid for at bygge den tillid op igen.

Der kan være mange grunde til, at din far ikke har fortalt det til dig. Det kunne være fordi han vil beskytte dig, fordi han er flov, eller noget helt andet. Du fortæller ikke om I har prøvet at tale mere om det eller hvor godt jeres forhold var før. Men måske det kunne være rart at prøve at snakke mere med ham om det hele og måske spørge ham mere ind til, hvorfor han ikke har fortalt det før. Det er ikke sikkert du får et svar, eller får et svar du kan bruge. Men det kan også være at I lige så stille kan begynde at bygge mere tillid op mellem jer, og måske kan hjælpe dig med at finde lidt ro i det.

Jeg er glad for at høre, at de råd du har fået tidligere har hjulpet, og jeg håber mit svar også kan hjælpe lidt, ellers er du også meget velkommen i chatten. Du nævner først i dit spørgsmål at du har problemer med at spise. Det må du selvfølgelig også meget gerne komme til os i brevkassen eller chatten med.

Med venlig hilsen Agnete

Agnetes billede
Agnete har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program